Fokusanalyse

Tarmens mikrobiom: Fødevarer og anprisninger

Mikrobiomet er en usynlig, men afgørende del af vores sundhed. Denne fokusanalyse samler den nyeste viden om, hvordan kost og fødevarer påvirker tarmens mikrobiom, og hvilke muligheder og barrierer det skaber for fødevarebranchen.

Analysen opsummerer, hvor langt forskerne er med at kunne drage sikre konklusioner om sammenhængen mellem kost og et sundt mikrobiom i tarmen. Den opridser samtidig mulighederne for, at producenter kan anprise fødevarer, der indeholder ingredienser med en potentiel gavnlig effekt.

Efter en gennemgang af tarmens funktion, de mest relevante ingredienser og principperne for lovgivning på området, har forfatterne analyseret 129 ansøgninger fra virksomheder til de europæiske myndigheder.

Den centrale udfordring er, at myndighederne fortsat kræver en dokumenteret kausal sammenhæng mellem effekt og produkt, og den er sjældent til stede, fordi forskningen normalt befinder sig på et korrelationsniveau. Samtidig er det stadig uklart, hvordan man præcist definerer et “sundt mikrobiom”, hvilket udgør en barriere for anprisninger.

Indhold

  • Mikrobiomets betydning for tarmsundhed
  • Fødevarers påvirkning af tarmmikrobiomet
  • Eu-regulering angående anprisninger og nye fødevarer
  • Perspektiver og fremtid

Fokusanalysen er udarbejdet af Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet for Food & Bio Cluster Denmark som en del af Innovationskraft-programmet med støtte fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og EU.

Join our network!

The Food for Healthy Microbiome Network brings together stakeholders who develop solutions and share knowledge on how food can support a healthy microbiome – and with it, human health.

Viden

Flere rapporter og analyser fra Food & Bio Cluster Denmark