Tanker om tanke og fremtidens middagsmåltid

Himlen var høj og klar over Engestofte Gods på Lolland, da Madens Folkemøde slog teltdug, stande og langborde op for debatter, madudstillere og publikum i weekenden 2.-3. juni med smagsprøver på fremtiden til såvel ganen som hovedet.

I debatten ”Tanker om tanke”, arrangeret i fællesskab af DI Fødevarer og Food & Bio Cluster Denmark med støtte fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, var der også højt til loftet, da et panel bestående af aktører i den grønne omstilling af vores madvaner debatterede aspekter af nutidens og fremtidens mad produceret i beholdere og tanke.

For hvad sker der, når vi i en ikke særlig fjern fremtid i højere grad producerer for eksempel kødproteiner uden dyr eller mælkproteiner uden køer? Vil forbrugerne tage de ny produkter til sig?

Deltagerne i panelet var:

  • Sisse Marquina-Jongberg, Novo Nordisk Fonden 
  • Randi Wahlsten, CEO, Matr. Foods  
  • Bjarke Jensen, Application Manager New Food, GEA Process Engineering 
  • Niels Kristian Sørensen, co-founder ved iværksættervirksomheden ProteinFrontiers 
  • Mikael Minter, Programchef Fremtidens Fødevarer, CONCITO 

På scenen var der enighed om, at der, i takt med befolkningsvæksten, er brug for en radikal omlægning af hele fødevareproduktionen, og der er brug for at tage en række nye produktionsmuligheder i brug.

Jordens ressourcer bliver for knappe, og vækstforholdene for de afgrøder, vi indtil nu har betragtet som grundlag for mad til verdens befolkning, er pressede.

Der er brug for at kunne producere mad på nye måder og se på, hvordan teknologiske løsninger kan hjælpe os.

Det involverer for eksempel designede eller modificerede celler, der kan producere netop de proteiner, vi er interesserede i som ingrediens – det man kalder præcisionsfermentering. Der skal produceres mere og prisen på de nye produktionsformer skal ned.

”Vi skal producere mere med nye løsninger, og derfor er Novo Nordisk Fondens interesseret i at investere i området", sagde Sisse Marquina-Jongberg, mens Randi Wahlsten fra Matr. Foods understregede vigtigheden i at holde fokus på ikke kun at producere bulk-ingredienser i store tanke i ren fascination af teknologien men også sikre producenter af smagfulde produkter, der er lige så nemme og billige at vælge til som kødalternativer på markedet, da succes i høj grad handler om smagen, teksturen og den gode madoplevelse.  

Den konklusion kunne panelet tilslutte sig, og det blev samtidig fremhævet, at det er svært at matche for eksempel mælkeproteinet, hvad angår smag, mundfornemmelse og ernæring, hvorfor man nok skal forestille sig, at præcisionsfermenterede, at præcisionsfermenterede proteiner i høj grad vil blive en usynlig ingrediens i fødevaresystemet.  

Radikal omlægning samme udstyr

Selvom panelet samstemmende pegede på, at der er tale om en radikal omlægning af fødevareproduktionen, er der ikke noget der tyder på, at udviklingen nødvendigvis kræver at der udvikles nyt udstyr.

”Forandringen er i virkeligheden meget lille for os. Det er det samme udstyr, som i dag benyttes til bl.a. mejeri, der anvendes i de ny produktioner. Det eneste nye er produkterne, der kommer ud af det", forklarede Bjarke Jensen, GEA Process Engineering, der, som teknologileverandør, ser udviklingen som en spændende optimeringsopgave.   

Også Tænketanken CONCITO ser store potentialer i både præcisionsfermentering og mere traditionelle fermenteringsmetoder til at supplere det nuværende fødevaresystem – ikke mindst som en mulighed for at tænke mere cirkulært og udnytte sidestrømme fra øvrig produktion i langt større omfang, end det sker i dag.

"Men vi skal vide, hvad vi vil erstatte, hver gang vi vil producere nye produkter”, mindede Michael Minter, tænketankens programchef for Fremtidens Fødevarer om, og påpegede, at Den Store Klimadatabase netop medregner sidestrømmens effekt i modsætning til andre metoder, der udregner fødevareprodukters klimaaftryk.  

Fremtidens måltid

Afrundingsvis blev deltagerne bedt om at give et kvalificeret bud på, hvad der ligger på danskernes tallerkener om 10 år, og her var forventningerne til den udvikling, vi står over for høje, selvom en tidshorisont på 10 ifølge Bjarke Jensen fra GEA er for kort:

”Der går mere end 10 år før præcisionsfermentering er mainstream”, befolkningen er der bare ikke endnu”, mente han.

”Om 10 år glæder jeg mig til at nyde en eksklusiv tourndos med foie gras – alt sammen 3d-printet”, var Randi Wahlstens bedste bud, og hun blev suppleret af Sisse Marquina-Jongberg, der, indtil de nye teknikker er en realitet, vil nyde den mad vi har i dag, de mange forskellige farver, smage, teksturer.

”Men vi skal have nye fordelinger, som vi vil støtte op om”, lød hendes afrunding med henvisning til Novo Nordisk Innovationsfondens investering Plant2Food, som netop investerer i at booste udviklingen af velsmagende, plantebaserede fødevarer.  

Debatten fortsætter

Debatten om fremtidens fødevarer fortsætter, og netop udnyttelse af sidestrømme og nye produktionsmetoder, er helt centrale i den omstilling hele fødevaresystemet er i gang med.  

Det involverer blandt andet fermentering, raffinering og præcisionsfermentering -  det, der med en  fælles betegnelse kalder biosolutions.

I Food & Bio Cluster Denmark tager vi temaet om hvad sker der med spildet fra præcisionsfermentering op igen, for eksempel når Tetra Pak Processing til Uni Food Day den 29. august går i dialog med tre forskere om emnet.

Signe Værbak

Signe Værbak

Senior Innovation Manager 
Heidi Høy Dyrholm

Heidi Høy Dyrholm

Innovation Manager

Flere nyheder fra Food & Bio Cluster

Projekter

Se hvilke danske og internationale projekter, klyngen deltager i.

Netværk

Vi samler deltagere i faglige netværk, hvor vi deler viden og erfaringer om fødevarer og bioressourcer.

Nyheder

Læs aktuelle nyheder om fødevarer og bioressourcer.

Kontakt

Vi står altid klar til at hjælpe dig med konkrete spørgsmål. Hvis ikke vi selv kan svare, ved vi helt sikkert, hvem der kan.