Mød os på LOOP Forum 2025:
Mød Food & Bio Cluster Denmark på Madens Folkemøde 2025
HURTIGT OVERBLIK:
MADENS FOLKEMØDE - 15. - 17. MAJ
-
Food & Bio Cluster Denmark sætter særligt fokus på alternative proteiner (EU-projektet LIKE-A-PRO) og cirlulære løsninger (Closing Loops programmet), når vi er med til Madens Folkemøde 15. og 16. maj.
-
Mød os til debatter, smagsprøver og samtaler om fremtidens fødevarer
-
Debat: “Fra Lineært til Lækkert” på Den Cirkulære Scene fredag kl. 12

Alternative proteiner og cirkulære løsninger er i fokus, når Food & Bio Cluster Denmark igen deltager på Madens Folkemøde. Kig blandt andet forbi Den Cirkulære Scene og hør virksomheder dele deres erfaringer med at udvikle cirkulære fødevareløsninger i debatten 'Fra lineært til lækkert' (Foto fra Madens Folkemøde 2023: Sophie Due, Food Organisation of Denmark).
Fra den 15. til 17. maj danner Madens Folkemøde i Nykøbing Falster rammen om samtaler, smagsoplevelser og skarpe perspektiver på fremtidens mad. Food & Bio Cluster Denmark er selvfølgelig med, og vi glæder os til at byde dig indenfor til både debatter, forbrugeraktiviteter og smagsprøver.
Madens Folkemøde er et folkeligt og fagligt samlingspunkt om det, der ligger på vores tallerkner og måden, vi producerer det på. Folkemødet planlægges og afvikles i samarbejde med Food Organisation of Denmark, som vi er stolte af at have som medlem i Food & Bio Cluster Denmark.
Vi er til stede på folkemødet hele fredag den 16. maj og står klar til at tage en snak om innovation, bæredygtighed og samarbejde:
"Folkemødet er et unikt sted at møde både borgere og professionelle – og ikke mindst tale om de løsninger, vi sammen skal skabe for at omstille fødevaresystemet i en mere bæredygtig retning. Vi deltager, fordi vi vil inspirere og blive inspireret – og fordi det er her, samtalerne, som kan føre til nye samarbejder, begynder," fortæller Head of Innovation Kathrine Vejgaard Stage fra Food & Bio Cluster Denmark, og tilføjer: ”Og så glæder jeg mig personligt til at gå på opdagelse blandt de mange dygtige fødevareproducenter i Hollands Gaard – særligt ’En Bid af Danmark’, som er vores medlem Lidl’s serie med lokale fødevarer fra små og mellemstore producenter over hele landet."
Kathrine Vejgaard Stage deltager på Madens Folkemøde både torsdag og fredag, mens du fredag den 16. maj også kan møde Louise Albeck Larsen, Kasper Juhl Klausen og Britt Sandvad fra Food & Bio Cluster Denmark.
Kom og smag fremtidens proteiner: Like-A-Pro
Fredag står Britt Sandvad og Louise Albeck klar og glæder sig til at tage imod alle nysgerrige forbrugere på vores stand, hvor vi udforsker fremtidens alternative proteiner som led i EU-projektet Like-A-Pro.
Her arbejder vi med at gøre proteiner fra fx planter, svampe og andre ikke-animalske kilder mere tilgængelige for forbrugerne. I Food & Bio Cluster Denmark er vi ansvarlige for brugerinddragelse og testaktiviteter i Danmark.
Derfor håber vi, at du kigger forbi til proteinrige smagsprøver – bl.a. linsechips og knækbrød lavet med maskmel fra vores medlemmer Agrain og Organic Crave - og naturligvis svarer på et par spørgsmål i vores forbrugerundersøgelse og tager del i snakken om fremtidens proteiner.
Tid: Fredag 16. maj fra kl. 10
Sted: Torvet
“Madens Folkemøde er et unikt sted at møde både borgere og professionelle – og ikke mindst tale om de løsninger, vi sammen skal skabe for at omstille fødevaresystemet i en mere bæredygtig retning.”

Fra lineært til lækkert – Closing Loops på Den Cirkulære Scene
Fredag kl. 12.00 inviterer vi til Debat & Samtale “Fra Lineært til Lækkert” på Den Cirkulære Scene. Her fortæller to virksomheder – Sidestream og CONTEMPEHARY – om deres arbejde med henholdsvis tang og mask som nye, cirkulære råvarer med høj værdi.
Begge deltager i værdikædesamarbejder gennem Closing Loops, som er en national indsats for at hjælpe værdikæder med at reducere ressourceforbruget og affaldsmængderne samt udvikle nye forretningsmodeller med lavere CO₂-aftryk. Food & Bio Cluster Denmark leder indsatsen og støtter virksomhederne med funding, viden og netværk.
Kasper Juhl Klausen skal samle trådene undervejs i dialogen og fortæller, at han ser frem til at åbne for en livlig og inspirerende snak:
”Vi skal blandt andet møde CONTEMPEHRARY, der kombinerer bælgfrugter med tang – en råvare med stort potentiale og en unik umamismag. Sammen med Dansk Tang arbejder de på at udnytte hele tanghøsten – uanset form og størrelse. Og så får vi indsigt fra SIDESTREAM, som fungerer som brobygger i sidestrømsprojekter. De er netop nu i gang med at upcycle mask fra ølproduktion til en ny, aromatisk ingrediens i brød og bagværk."
Tid: Fredag 16. maj kl. 12-12.45
Sted: Den Cirkulære Scene
Vi ses!
Vi glæder os til at møde nye og gamle samarbejdspartnere, innovative iværksættere og nysgerrige borgere. Kig forbi – vi lover inspiration, indsigt og smagsprøver!
På madensfolkemode.dk kan du se hele programmet, der byder på masser af debatter, samtaler, spiseoplevelser og madværksteder.
LÆS OGSÅ //
Vi ses på Madens Folkemøde!

Kathrine Vejgaard Stage

Kasper Juhl Klausen

Louise Albeck Larsen

Britt Sandvad




AKTUELT //

Food & Bio Cluster Denmark: Stabil drift, stærke resultater og fusion på vej
Food & Bio Cluster Denmark præsenterer stærke resultater for 2024 og tager første skridt mod en fusion med AgriFoodTure.

Mainstream Bio: Invitation til "Final Event"
Du er hermed inviteret til European Rural Circular Bioeconomy Conference, et markant event co-organiseret af seks Horizon Europe-projekter, herunder MainstreamBIO.

Mød Food & Bio Cluster Denmark på Madens Folkemøde 2025
Fra den 15. til 17. maj danner Madens Folkemøde i Nykøbing Falster rammen om samtaler, smagsoplevelser og skarpe perspektiver på fremtidens mad. Vi er selvfølgelig med og glæder os til at møde dig til debat, smagsprøver og inspiration.
