Sjællandsk virksomhed ruster sig til fremtiden:
Skal levere kalibreringer og valideringer til den voksende biosolutions-industri
HURTIGT OVERBLIK:
BIOSOLUTIONS:
- SIMVal har fået støtte fra Biosolutions Zealand II-projektet til at styrke forretningspotentialet inden for biosolutions.
- Andre virksomheder i Region Sjælland kan ligeledes søge op til 100.000 kr. i støtte fra Biosolutions Zealand II til indkøb af nyt udstyr eller konsulentbistand.

SIMVal har fået støtte gennem Biosolutions Zealand II og opruster til vækst i biosolutions-industrien med nyt udstyr og valideringsteknologi.
Biosolutions har potentiale til at skabe flere nye job i Danmark, og en af de virksomheder, der allerede nu positionerer sig i det spirende marked, er sjællandske SIMVal. Med støtte fra Biosolutions Zealand opruster de til at levere valideringsprojekter og akkrediterede kalibreringer.
En ny analyse fra Amsterdam Data Collective, bestilt af Novonesis og offentliggjort via Ritzau, viser, at biosolutions kan skabe op mod 40.000 job i Danmark inden 2035. For at forløse det store potentiale er det afgørende, at vi skaber gode rammer for at udvikle og bringe løsningerne sikkert og effektivt på markedet.
Læs: Ny rapport: Biosolutions kan skabe over 40.000 job
SIMVal er en af de første virksomheder, der har grebet muligheden for at få støtte fra Biosolutions Zealand til at styrke deres forretningspotentiale.
Med 100.000 kr. i støtte til konsulentbistand og investering i nyt termisk valideringsudstyr - og en tilsvarende egenfinansiering - er SIMVal godt på vej til at opnå DANAK-akkreditering:
- Med akkrediteringen kan vi tilbyde vores kunder en fuld valideringspakke med konsulentydelser, dataloggere og temperaturkalibreringer. Det er et ekstra forretningsben og giver os en klar konkurrencefordel, fortæller Johan Ildor, medstifter af SIMVal.
Fremover kan startup’en tilbyde kunderne komplette valideringsydelser – en service, der i stigende grad efterspørges i en industri, hvor specialiserede og akkrediterede ydelser er afgørende for at dokumentere, at processer og udstyr lever op krav indenfor sikkerhed, kvalitet og bæredygtighed.
- Markedet for biosolutions er i vækst og flere virksomheder implementerer og udforsker nye løsninger, der kan kommercialiseres. For at disse processer kan blive succesfulde er validering af udstyr og processer essentielle, fordi det sikrer kvaliteten af produkterne og i sidste ende forbrugersikkerheden, tilføjer Johan Ildor.
Med investeringen i nyt laboratorieudstyr tager SIMVal endnu et skridt mod at blive en del af den infrastruktur, der skal understøtte Sjællands voksende rolle som centrum for udviklingen af biosolutions.
Biosolutions kræver et stærkt økosystem med Sjælland som drivkraft
Biosolutions bygger på biologiske processer som fermentering, mikroorganismer og enzymer og skal være med til at erstatte CO₂-tunge og fossile produktioner. Men for at realisere potentialet kræver det, at hele værdikæden fungerer - herunder også laboratorier og analysevirksomheder.
På Sjælland er Kalundborg et centralt knudepunkt i udviklingen af biosolutions. Som en del af Erhvervsfyrtårnet for Biosolutions arbejder Kalundborg Symbiose målrettet på at styrke økosystemet og skabe nye forretningsmuligheder. Senior Project Manager Sif Kjølby har særligt fokus på at styrke samarbejdet mellem virksomhederne i området, hvor de som en del af et lokalt netværk også er tæt på flere af de store spillere i branchen.
– Virksomheder som SIMVal spiller en vigtig rolle i at kvalitetssikre biosolutionsprodukter, og det er afgørende, at vi har den del af værdikæden med, for at sikre en ensartet og høj kvalitet samt hurtigere vej til markedet for biosolutions. Vi ønsker at samarbejde med endnu flere udstyrsproducenter og teknologileverandører Det er nemlig ikke alene selve biosolutionen, men også de omgivende teknologier, der gør biosolutions til en succes, fortæller Sif Kjølby.
Tilbud til sjællandske virksomheder
For sjællandske virksomheder, der ligesom SIMVal har spottet et nyt forretningspotentiale inden for biosolutions, tilbyder Biosolutions Zealand II op til 100.000 kr. i støtte til indkøb af nyt udstyr eller konsulentbistand (op til 50 % af et samlet projekt på 200.000 kr.).
Virksomheden skal blot have kortlagt potentialet i samarbejde med Erhvervshus Sjælland, Kalundborg Symbiose, Knowledge Hub Zealand eller Food & Bio Cluster Denmark.
KONTAKT //
Heidi Høy
Fakta:
- SIMVal A/S er stiftet af Mads Skjærbæk, Daniel Madsen, og Johan Ildor i april 2024, og tilbyder validering af udstyr i forbindelse med produktion, opbevaring, sterilområder e.l. hos virksomheder, der arbejder med biosolutions inden for fx life science, fødevarer mm. Se mere på simval.dk
- Biosolutions kombinerer biologi og teknologi for at skabe bæredygtige løsninger, der kan reducere klima- og miljøpåvirkningen på tværs af brancher – fra fødevare- og foderproduktion til tekstil- og byggeindustrien.
- Danmark er med Sjælland som epicenter blandt Europas førende inden for biosolutions med stærke forskningsmiljøer, et velfungerende økosystem for startups og etablerede biotekvirksomheder i verdensklasse.
- Gennem Biosolutions Zealand er der etableret test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter, som gør det lettere for virksomheder at udvikle og opskalere biosolutions.
- Sjællandske virksomheder med forretningspotentiale inden for biosolutions kan få op til 100.000 kr. i støtte til nyt udstyr eller konsulentbistand (50 % af et projektbudget på op til 200.000 kr.). Forudsætter samarbejde med en konsulent fra Erhvervshus Sjælland, Kalundborg Symbiose, Knowledge Hub Zealand eller Food & Bio Cluster Denmark.




Erhvervsfyrtårnet Biosolutions Zealand er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og EU.
AKTUELT //

Debat: Vi skal skrue op for samarbejdet om plantebaserede fødevarer
Hvordan sætter vi turbo på udviklingen af plantebaserede fødevarer i Danmark? Det har direktør for AgriFoodTure og Food & Bio Cluster Denmark, Anette Friis, sammen med tre andre centrale aktører givet deres bud på i et fælles debatindlæg i Klimamonitor.

Skal levere kalibreringer og valideringer til den voksende biosolutions-industri
Biosolutions kan skabe nye job i Danmark, og sjællandske SIMVal ruster sig allerede til markedet med valideringsprojekter og kalibreringer med støtte fra Biosolutions Zealand.

Smag på data – og data på smag
AI i fødevareinnovation: Indsigter fra netværksmødet i Smagsnetværket og Netværket for Datadrevet Forretning
