Cybersikre Fødevareværdikæder
Nyt tool styrker fødevarebranchen mod digitale cybertrusler
HURTIGT OVERBLIK:
Projekt
-
Projektet Cybersikre fødevareværdikæder har lanceret et nyt digitalt værktøj, der hjælper fødevarevirksomheder med at vurdere og håndtere cyberrisici.
-
SecuriOT Risk Assessment Tool guider virksomheder gennem trusselscenarier og giver anbefalinger baseret på en international standard

SecuriOT Risk Assessment Tool guider virksomheder gennem trusselscenarier og giver anbefalinger baseret på en international standard.
I en stadig mere digitaliseret fødevaresektor bliver cybersikkerhed en altafgørende faktor for at sikre trygge og stabile værdikæder. Nu lancerer projektet Cybersikre fødevareværdikæder et nyt, specialudviklet værktøj, der hjælper virksomheder i fødevarebranchen med at identificere og håndtere cyberrisici på en enkel og effektiv måde.
SecuriOT Risk Assessment Tool – digital sikkerhed gjort enkelt
Det nye SecuriOT Risk Assessment Tool (RAT) er designet til at give fødevarevirksomheder mulighed for at arbejde med struktureret med de trusler og risiko, som virksomhederne har identificeret. Værktøjet guider brugeren gennem en række spørgsmål og scenarier, der afdækker potentielle mangler i virksomhedens IT- og OT-infrastruktur og tilhørende sikkerhedsprocedurer, som virksomheden følger til dagligt.
Med et brugervenligt interface kan både små og mellemstore virksomheder få et klart billede af deres risikoprofil, og værktøjet tilbyder samtidig anbefalinger til, hvordan risici kan imødegås. Det er et vigtigt skridt for at styrke modstandsdygtigheden i fødevareforsyningskæden, hvor cyberangreb kan få store konsekvenser – ikke bare for virksomhederne, men også for forbrugernes sikkerhed.
”Arbejdet med trusler og risici er et vigtigt udgangspunkt for alle virksomheder – uanset om man er en lille eller stor virksomhed. At kende de vigtigste funktioner og systemer for virksomhedens evne til at kunne levere, skal være starten for at bygge trussescenarier og ud fra disse vurderinger træffer de rigtige beslutning om at investere i cyber sikkerhed. Værktøjet giver mulighed for at arbejde med denne vigtigste disciplin på en struktureret måde, som er inspireret af en anerkendt standard (IEC62443)”
Jørgen Hartig, Adm. Direktør, SecuriOT
Anbefalinger til tiltag i klar og overskuelig rapport
Med SecuriOT RAT har virksomheder altså nu mulighed for at gennemføre en hurtig og effektiv risikovurdering baseret på en internationalt anerkendt metode, som bl.a. tager højde for:
- Trusselsaktører: Værktøjet hjælper med at identificere, hvem der potentielt kan angribe systemet – fra tilfældige hackere til organiserede kriminelle grupper.
- Sårbarheder: En detaljeret gennemgang af svage punkter i både hardware, software, netværksinfrastruktur samt tilhørende sikkerhedsprocedurer.
- Sandsynlighed og konsekvens: En vurdering af, hvor sandsynligt det er, at en given trussel udnyttes, og hvilke konsekvenser det kan få for virksomhedens drift og fødevaresikkerhed.
Resultatet af risikovurderingen præsenteres i en klar og overskuelig rapport med anbefalinger til konkrete tiltag, der kan reducere risikoen og styrke virksomhedens cyberforsvar.
En del af et større cybersikkerhedsinitiativ
Værktøjet er udviklet i regi af projektet Cybersikre fødevareværdikæder, som har til formål at øge bevidstheden om digitale risici og tilbyde konkrete løsninger, der kan styrke sikkerheden på tværs af hele fødevarekæden. Projektet samarbejder med en bred vifte af aktører – fra producenter og leverandører til myndigheder og teknologieksperter – for at skabe robuste, digitale forsvarsværker mod cybertrusler.
Gør din virksomhed cybersikker og mere konkurrencedygtig
Lanceringen af SecuriOT RAT giver fødevarevirksomheder endnu et vigtigt redskab til at gøre sig mere cybersikker i fremtiden. En styrket cybersikkerhed sikrer ikke blot, at virksomhederne står stærkere i kampen mod stadig mere avancerede hackerangreb, men er også med til at styrke deres konkurrenceevne. Kan man vise omverdenen, at man har styr på cybersikkerheden, kan det give en konkurrencefordel.
RAT værktøjet er tilgængeligt online, og alle interesserede kan gratis prøve det af via projektets hjemmeside. Der findes også andre værktøjer og viden, der er relevant for arbejdet med cybersikkerhed.
Finansiering og partnere
Projektet er finansieret af Industriens Fond og gennemføres i et samarbejde mellem Food & Bio Cluster Denmark, Alexandra Instituttet, SecuriOT, Dansk Cater, Salling Group, DI Fødevarer og Landbrug & Fødevarer.
Kontakt Senior Business Development Manager Eva Nautrup fra Food & Bio Cluster Denmark herunder og hør mere om baggrunden eller samarbejdsmulighederne.
AKTUELT //

Søg støtte til cirkulær forretning
SMV'er i Region Sjælland, der sammen med værdikædepartnere udvikler, tester og skalerer cirkulære løsninger kan nu søge flere midler gennem Closing Loops-programmet.
Nye veje for fiskeindustriens sidestrømme
Store mængder værdifulde sidestrømme fra fisk og skaldyr går til spilde. I BlueRev-projektet arbejder Food & Bio Cluster Denmark med fiskeindustrien i Grønland på løsninger, der styrker selvforsyning, miljøansvar og lokal værdiskabelse.
Nyt EU-projekt omdanner affaldsgasser til værdifulde produkter
CERNET skal sætte skub i den cirkulære kulstoføkonomi ved at omdanne biogene emissioner til højværdiprodukter
