Food & Bio Cluster Denmark fastholder en stærk klyngeindsats med ny bevilling
HURTIGT OVERBLIK:
KLYNGEBEVILLING
- Food & Bio Cluster Denmark får 52,7 mio. DKK til grøn innovation og vækst fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
- Bevillingen styrker klyngens indsats for fødevarer og bioressourcer frem til 2028.
Vi er stolte over igen at være blandt de 11 nationale innovationsklynger, som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har udpeget til at drive den grønne innovation og vækst i Danmark i perioden 2025 – 2028.
Med en bevilling på 52,7 mio. DKK får vi i Food & Bio Cluster Denmark en solid ramme til at fortsætte vores målrettede indsats som national klynge for fødevarer og bioressourcer.
"Potentialet er stort, men forandringen kræver innovation, koordination og langsigtede investeringer, som vi understøtter gennem vores indsats med at forbinde virksomheder, forskningsmiljøer og offentlige aktører om at finde fælles løser inden for den grønne og biobaserede omstilling, som bidrager til at løse centrale samfundsudfordringer", udtaler Food & Bio Cluster Denmarks direktør Anette Engelund Friis.
Med midlerne fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, ser vi frem til fortsat at bidrage med viden, netværk og samarbejdsmodeller, der understøtter de konkrete udviklingsbehov i værdikæden, der skal bringe os i mål med vores nationale ambitioner.
Vi ser frem til at bidrage konstruktivt til det samlede økosystem og til at videreføre de mange partnerskaber, som allerede i dag skaber effekt – både for virksomheder og for samfundet.
Vi ser frem til at bidrage konstruktivt til det samlede økosystem og til at videreføre de mange partnerskaber, som allerede i dag skaber effekt – både for virksomheder og for samfundet.
AKTUELT //
Closing Loops løfter cirkulær innovation med nye projekter - og endnu flere på vej
10 nye værdikædesamarbejder runder første fase af Closing Loops af. Projekterne spænder fra fødevareinnovation og biobaserede materialer til cirkulære løsninger i byggeri og design – og baner vejen for næste fase med 49,5 mio. kr. i ryggen.
AgriFoodTure investerer 27 mio. kr. i grønne innovationsprojekter
AgriFoodTure har – som strategisk innovationsprogram i Food & Bio Cluster Denmark – investeret 27 mio. kroner i seks forsknings- og innovationsprojekter, der skal styrke grøn omstilling og samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner.
Fyn sætter fart på cirkulær innovation i fødevarer
Hvordan kan restprodukter blive til nye produkter og forretningsmuligheder? Det var temaet, da 40 aktører mødtes til konferencen "Innovation i fynske fødevarer" i Faaborg.