Food, Trends & Sustainability: Hvad bliver det næste nye?

HURTIGT OVERBLIK:

ALTERNATIVE PROTEINER
  • 93 % af de adspurgte forbrugere er åbne for at erstatte noget af deres proteinindtag med alternative proteiner.

  • Forbrugerinvolvering styrker både innovation og loyalitet.

  • Teknologi og AI åbner nye muligheder for at inddrage forbrugere i innovationsprocesser.

I regi af LIKE-A-PRO blev der gennemført forbrugerinterviews som en del af en større undersøgelse på tværs af 11 europæiske partnerlande. Undersøgelsen har til formål at kortlægge forbrugernes barrierer i forhold til at vælge flere alternative proteiner.

Tidligere på måneden afholdt Agro Food Park i samarbejde med Food & Bio Cluster Denmark, SEGES Innovation og Compass Group det årligt tilbagevendende arrangement Food, Trends & Sustainability – en dag fyldt med spændende debatter, oplæg, madmarked og kåringer af fremtidens fødevaretalenter.

Food & Bio Cluster Denmark var blandt andet til stede med projekterne LIKE-A-PRO og Plant2Food, som begge har fokus på udvikling af fødevarer baseret alternative proteinkilder.

I regi af LIKE-A-PRO blev der gennemført forbrugerinterviews som en del af en større undersøgelse på tværs af 11 europæiske partnerlande. Undersøgelsen har til formål at kortlægge forbrugernes barrierer i forhold til at vælge flere alternative proteiner.

Interviewene fokuserede på, hvordan branding og kampagner påvirker forbrugeres madvalg, og hvad der skal til for at skabe en kampagne, som både fanger opmærksomheden og bliver husket. Flere deltagere nævnte, at humor og fængende melodier var kendetegn ved de kampagner, de husker bedst.

Af de adspurgte svarede 93% at de ville overveje at erstatte noget af deres proteinindtag med alternative proteiner nu og i fremtiden.

"Vi oplever generelt en stor nysgerrighed hos de forbrugere, vi taler med. Nogle har allerede alternative proteiner som en naturlig del af deres kost, mens andre er ved at tage de første skridt. Men fælles for de fleste er en interesse og lyst til at prøve nye madvarer og de alternative proteiner" fortæller Louise Albeck Larsen, Innovation Manager hos Food & Bio Cluster Denmark.     

Food & Bio Cluster Denmark stod desuden bag en paneldebat om, hvordan vi kan involvere forbrugerne i at skabe innovative løsninger, der bidrager til en grønnere fremtid. Her debatterede panelet udfordringer og muligheder ved samarbejdet mellem forbrugere og industrien, som kan forme fremtidens bæredygtige fødevarer.

Debatten blev modereret af Britt Sandvad, Senior Innovation Manager og panelet bestod af Francisca Listov-Saabye, Head of Product Development, Lakrids by Bülow, Line Ahm Mielby, Seniorkonsulent, Teknologisk Institut, Stine Nykjær Lennert, Commercial Director, Planet Dairy og Eva Nautrup, Senior Business Development Manager, Food & Bio Cluster Denmark.

Paneldebatten bød på vigtige og inspirerende pointer fra deltagerne, som blandt andet fremhævede at: 

  • Forbrugerinvolvering skaber værdi og loyalitet: Francisca Listov-Saabye fortalte, hvordan Lakrids Lovers-fællesskabet er en central del af produktudviklingen hos Lakrids by Bülow. Det giver virksomheden direkte indsigt og styrker kundernes tilhørsforhold til brandet. 
     
  • Der er mange metoder til involvering: Line Ahm Mielby understregede, at der er mange måde at inddrage forbrugerne på, og at det rette valg afhænger af virksomhedens behov og udviklingsstadie. 
     
  • Synlig værdi skaber engagement: En vigtig pointe i debatten var, at forbrugerne skal kunne se, at deres input gør en forskel og de kan følge med i processen. Det øger både engagementet og følelsen af ejerskab over produktet. Det blev desuden fremhævet, at et stærkt tillidsforhold mellem forbruger og producent er vigtigt – forbrugeren skal føle at deres input bliver taget alvorligt.
     
  • Teknologi og AI åbner nye muligheder: Eva Nautrup fremhævede, at nye teknologier, herunder AI, kan gøre det både lettere og mere effektivt at inddrage forbrugere i innovationsprocesser, også i stor skala fra store databaser.
     
  • Samskabelse styrker relevans og bæredygtighed: Ved at involvere forbrugerne tidligt i udviklingsfasen kan produkter og services blive mere relevante og bæredygtige – og i højere grad afspejle reelle behov. Men processen er også ressourcekrævende, særligt for mindre virksomheder, understregede Stine Nykjær Lennert fra Planet Dairy.  

Britt Sandvad rundede arrangementet af med et oplæg om indsigter i forbrugernes valg af alternative proteiner, baseret på en rapport fra LIKE-A-PRO projektet, der sætter fokus på, hvad der skal til, før alternative proteiner bliver mainstream i Europa.

Du kan læse rapporten her

 

 

 

KONTAKT //

Britt Sandvad

Senior Innovation Manager

AKTUELT //

Nyhedsbrev

Appetit
på mere viden?

Vi serverer dugfriske trends og historier om fødevarer og bioressourcer - direkte i indbakken.