Det danske landbrug er en stor bidragsyder til udledning af drivhusgasser, men er samtidig afgørende for at skaffe mad til en voksende global befolkning. Vi har derfor brug for at fortsætte diskussionen om, hvordan vi kan udvikle nye løsninger til den danske fødevare- og landbrugsindustri.

Derfor inviterede vi branchen til det første ud af to roundtables for at se, om der er basis for at etablere et dedikeret, fagligt og lukket netværk målrettet primærproducenter, repræsentanter for industrien, rådgivere, forskere, vidensinstitutioner, uddannelsesinstitutioner, investorer og andre relevante aktører, der har en fælles interesse i at fremme miljøvenlige og klimaeffektive husdyrproduktionsmetoder.

En halvvåd gråvejrsdag skulle ikke spænde ben for en dag med fokus på den grønne omstilling i landbruget.

25 interesserede – bredt repræsenteret ved forskere, uddannelsesinstitutioner, konsulenter, virksomheder, primærproducenter og repræsentanter fra Udenrigsministeriets Trade Council - tog vejen til Grønbjerg syd for Holstebro for at se Arlas innovationsgård, Klink Økologi, og give deres input til udviklingen af en mere miljø- og klimaeffektiv husdyrproduktion i Danmark.

Og motivationen fejlede ikke noget. Der var stor enighed om, at et netværk med fokus på miljø- og klimaeffektiv husdyrproduktion vil være vejen frem for at sætte skub i samarbejde, idégenerering og udvikling af nye løsninger til landbruget.

Samtidig kan et netværk fungere som en platform til at gøre opmærksom på de innovative løsninger, der allerede er på markedet, og det faktum, at landbruget allerede gør meget for at løse de klimaudfordringer, som det står for og overfor.

Og hvilket andet sted ville være mere oplagt til at diskutere acceleration af den grønne omstilling i landbrugssektoren end på Klink Økologi - gården, der i april i år blev indviet som Arlas første danske innovationsgård, hvor der forskes i nye teknologier inden for dyrevelfærd, biodiversitet og klima.

Klink Økologi, der har en besætning på 240 sortbrogede Holsteinkøer, drives af Torben Sønderby, som er tredje generation på gården, sammen med en medarbejderstab på fire. Udover den økologiske kvægbesætning har gården også 400 hektar jord, er 80% selvforsynende med foder og producerer strøm svarende til 130% af gårdens forbrug gennem et 2.500 kvm stort solpanel.

Inden Torben Sønderby bød på rundvisning og inspektion af gårdens innovative løsninger, gav Thorkild Qvist Frandsen fra Arla os et indblik i, hvordan Arla arbejder med deres klimamål.

85% af CO2-aftrykket fra en liter mælk kan ledes tilbage til gårdene, og derfor er det Arlas mål at reducere CO2-udledningen fra gårdene med 30% pr. kilo mælk inden 2030 ved hjælp af innovative teknologier og løsninger, der skal kunne være til at udbrede blandt mange.

Og her peger Arla på nye løsninger inden for ALLE områder inden for kvægbruget for at nå i mål! Det vil sige optimeret fodring, optimeret udnyttelse af husdyrgødning, klimaeffektiv produktion af foder, vedvarende energi, kulstoflagring i jord, arealanvendelse og dyrevelfærd i forhold til højere mælkeydelse og længere liv.

Som et led i at nå deres klimamål har Arla ikke kun etableret fire innovationsgårde i Europa, men har også indført en pointbaseret økonomisk tillægsmodel for bæredygtighed, som belønner landmændene for de klimatiltag, de udfører: Jo flere klimatiltag landmændene indfører, jo bedre bliver de betalt for deres mælk.

Og hvilke løsninger er så prioriteret på Klink Økologi? Vi hoppede i overtræksdragterne og fulgte efter Torben Sønderby ud i stalden.

Da Arla har stort fokus på at nedbringe CO2-udledningen fra de danske gårde, er forskning i metanudledning noget af det første, der forskes i på Klink Økologi. Derfor er der bag fodertrugene i malkerobotterne opsat målere – såkaldte ”metansniffere” – der skal indsamle viden om, hvor meget metan hver enkelt ko udleder, når de fodres i stalden i forhold til afgræsning udenfor. Disse data kan så bruges i avlsarbejdet til at selektere på de køer, der udleder mindst CO2. Der er generelt et stort potentiale i avlsarbejdet fremadrettet for at avle både sunde og klimaeffektive husdyr.

Dyrevelfærd og holdbarhed er vigtige parametre for at effektivisere husdyrproduktionen. Derfor er der installeret kameraer i loftet i stalden, som kan genkende hver enkelt ko på ryggen og derudfra bl.a. kan estimere vægten på koen og udpege køer, der ændrer gangadfærd pga. problemer med klovene. Derudover har køerne halsbånd på, der kan overvåge deres sundhed døgnet rundt, og vejrstyrede gardiner sikrer dyrenes komfort i den åbne stald ved fx at trække for ved regn.

Alle disse tiltag genererer en masse data, som Torben Sønderby bruger en del tid på at håndtere, så han kan optimere sit kvægbrug ud fra de 19 klimatiltag, som Arla har defineret til deres tillægsmodel for bæredygtighed, fx foder-, protein- og gødningseffektivitet, levering af husdyrgødning til biogasproduktion, biodiversitet, kulstofbindende dyrkningsmetoder og brug af vedvarende elektricitet og skovrydningsfri soja. Dataene fra Klink Økologi indsendes så til Arlas årlige klimatjek, så udviklingen i gårdens klima- og miljøforbedringer kan måles.

Efter en inspirerende rundvisning i kostalden gav Janni Hales Pedersen, fagchef Gris hos SEGES Innovation, os en introduktion til, hvilke teknologiske tiltag og virkemidler der undersøges og peges på inden for griseproduktion i forbindelse med den grønne omstilling.

Her har man også fokus på udledning af drivhusgasser, da metanudledningen fra grisegylle udgør 2,5% af den samlede udledning fra dansk landbrug. Opholdstid i gyllekummerne har betydning for, hvor meget metan der udledes, da ældre gylle er mere aktiv. Derfor undersøger man bl.a. forskellige virkemidler til at nedbringe udledningen af drivhusgasser fra grisestalden som fx hyppig udslusning og linespil, der kan sættes i spil for at nedbringe metanemissionen fra gyllekummerne, som lige nu udgør ca. 80% af den totale metanemission fra stalden.

Af andre tiltag peger Janni Hales Pedersen på sænkning af temperaturen på gyllen ved at flytte gylle til lager, tilsætning af kemi til gyllen, separering af gyllen, iltning af de metanproducerende bakterier, hvorved de hæmmes, udnyttelse af de metanforbrugende bakterier til oxidering af metan til CO2 ved hjælp af biofiltre og udnyttelse af metanen til bioenergi/biogas.

Jens Lehmann Christensen og Jonas Ladefoged fra Udenrigsministeriets Trade Council i Chicago deltog i roundtablen for bl.a. at møde de danske producenter af den nyeste landbrugsteknologi og fortælle om, hvordan producenterne kan bruge Trade Council som trinbræt til nye eksportmarkeder som fx USA. Det er nemlig muligt at få hjælp til eksponering på nye markeder fx via delegationsture, konferencer og messer, få adgang til markedsanalyser og SMV-programmer og tilegne sig ny viden gennem webinarer og markedsindberetninger.

De fortalte om mulighederne på det amerikanske marked, som er et hyper komplekst marked med et enormt potentiale. Det er komplekst bl.a. på grund af en svækket økonomi og et presset samfund, og samtidig skaber et splittet kongres udfordringer. Men med 331 mio. forbrugere, der i stigende grad handler økologisk, og et landbrug, der har 364 mio. hektar opdyrket jord og beskæftiger 10,5% af den amerikanske befolkning, har markedet et stort potentiale for dansk eksport.

Var du forhindret i at deltage på det første roundtable, så har du mulighed for at deltage på den anden og sidste roundtable, hvor vi fortsætter diskussionen af, hvordan vi sikrer en mere miljø- og klimaeffektiv husdyrproduktion i Danmark. Her tager vi også stilling til, om vi skal fortsætte dialogen og samarbejdet i en decideret netværksgruppe.

Det foregår fredag den 8. december hos AU Viborg, hvor vi sætter fokus på den aktuelle forskning - hvilke knapper kan vi skrue på, og hvad er fremtidsudsigterne for husdyrproduktionen?