Fødevarer og mikrobiomet: Muligheder og opmærksomhedspunkter for fødevareproducenter
HURTIGT OVERBLIK:
SUNDHED OG FØDEVARER:
- Ny fokusanalyse samler den nyeste viden om, hvordan fødevarer påvirker tarmens mikrobiom hos mennesker – med både muligheder og regulatoriske udfordringer.
- Nyt netværk Food for Healthy Microbiome giver virksomheder adgang til samarbejde, videndeling og innovation på området.
Nu er der adgang til ny viden og en helt ny netværksgruppe om fødevarer og tarmens mikrobiom, hvor deltagerne samarbejder og deler viden om innovation inden for området.
Tarmens mikrobiom spiller en central rolle for både fordøjelse, immunforsvar og generel sundhed, og det åbner nye muligheder – men også regulatoriske opmærksomhedspunkter – for fødevareproducenter. Med en ny fokusanalyse og en netværksgruppe sætter vi fokus på potentialer for branchen i at koble sundhed og fødevarer.
Mikrobiomet er blevet et af de mest omtalte områder i fødevareforskningen de senere år. Billioner af mikroorganismer i tarmen fungerer som en slags indre bioreaktor, der omsætter kostens ufordøjelige bestanddele til stoffer, kroppen kan bruge.
Det gør menneskets tarmmikrobiom til en central faktor for både sundhed og sygdom. Men hvad betyder det for fødevarebranchen, og hvordan kan viden om mikrobiomet omsættes til innovation?
Det sætter vi i klyngen fokus på med en helt ny fokusanalyse om tarmens mikrobiom samt en nyetableret netværksgruppe, hvor deltagere kan dele viden om innovationsmuligheder og diskutere muligheder og udfordringer.
Hent ny viden i fokusanalyse
Fokusanalyse “Tarmens mikrobiom: Fødevarer og anprisninger” samler den nyeste viden om, hvordan fødevarer og kostmønstre påvirker tarmens mikrobiom, og hvilke sundhedseffekter der kan være forbundet hermed.
Analysen giver et forskningsbaseret overblik over, hvordan fødevarer og kostmønstre påvirker tarmens mikrobiom og dermed tarmsundhed, immunfunktion og energiomsætning.
I analysen gennemgås den nyeste viden om kostfibre, fermenterede fødevarer og ultraforarbejdede produkters betydning, og belyser samtidig de regulatoriske rammer for sundheds- og ernæringsanprisninger i EU.
Rapporten peger på de store muligheder i at forstå og udnytte mikrobiomet bedre i fødevareinnovation, men også på de udfordringer der ligger i at dokumentere sundhedseffekter på en måde, der lever op til EU’s krav.
Rapporten er udarbejdet af Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet for Food & Bio Cluster Denmark som en del af Innovationskraft-programmet med støtte fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og EU.
Læs mere og download rapporten herunder.
Bliv en del af netværket om mikrobiomet
For at understøtte virksomhedernes arbejde med at udnytte mikrobiomets potentiale har Food & Bio Cluster Denmark etableret netværket Food for Healthy Microbiome. Netværket samler virksomheder, forskere og andre aktører, der ønsker at udforske mulighederne i at koble fødevarer og sundhed, dele viden og diskutere udfordringer.
Netværket mødes første gang den 29. oktober 2025 i Industriens Hus i København. Dagen byder på både videndeling og netværk med oplæg fra bl.a. DI Fødevarer ved Hanne Bengaard og UNSeen Bio ved Johan Hartmann, der arbejder med at skabe en dybere forståelse af mikrobiomets betydning for sundhed.
Derudover byder programmet på fælles prioritering af kommende temaer, netværk og åben diskussion om, hvordan fødevarebranchen kan bidrage til et sundt mikrobiom.
Netværket er eksklusivt og gratis for medlemmer af Food & Bio Cluster Denmark og Danish Life Science Cluster og mødes fire gange årligt forskellige steder i Danmark.
Som deltager forventes du at bidrage aktivt til diskussioner og udvikling, og du får til gengæld adgang til et fællesskab, hvor forskning og erhverv går hånd i hånd for at skabe nye løsninger.
Fra viden til innovation
For fødevarebranchen rummer mikrobiomet et enormt udviklingspotentiale, hvor ny viden kan blive afsæt for både innovative ingredienser, produkter og markeder.
Men det kræver, at vi samler viden og mennesker på tværs af forskning, virksomheder og myndigheder og skaber rammerne for samarbejde.
I Food & Bio Cluster Denmark ser vi frem til at være med til at drive denne udvikling og samle kræfterne, så Danmark står stærkt i arbejdet med fødevarer, der kan bidrage til et sundt mikrobiom og en tættere kobling mellem kost og sundhed.
KONTAKT //
Jeppe Falck
Heidi Høy
AKTUELT //
Closing Loops løfter cirkulær innovation med nye projekter - og endnu flere på vej
10 nye værdikædesamarbejder runder første fase af Closing Loops af. Projekterne spænder fra fødevareinnovation og biobaserede materialer til cirkulære løsninger i byggeri og design – og baner vejen for næste fase med 49,5 mio. kr. i ryggen.
AgriFoodTure investerer 27 mio. kr. i grønne innovationsprojekter
AgriFoodTure har – som strategisk innovationsprogram i Food & Bio Cluster Denmark – investeret 27 mio. kroner i seks forsknings- og innovationsprojekter, der skal styrke grøn omstilling og samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner.
Fyn sætter fart på cirkulær innovation i fødevarer
Hvordan kan restprodukter blive til nye produkter og forretningsmuligheder? Det var temaet, da 40 aktører mødtes til konferencen "Innovation i fynske fødevarer" i Faaborg.
Internationalt samarbejde som drivkraft for vækst og innovation
Sammen med Enterprise Europe Network giver klyngen danske virksomheder adgang til internationale markeder, nye muligheder for innovation og veje til grøn omstilling.