Projektcontroller til innovations- og erhvervsfremmeprojekter
HURTIGT OVERBLIK:
LEDIG STILLING:
-
Vi søger en projektcontroller til vores økonomiteam
-
Stillingen kan have base fra vores kontor i enten Foulum, Aarhus eller København
-
Vi indkalder løbende til samtaler (ingen ansøgningsfrist)
Har du lyst til at være med til at sikre økonomien i en non-profit organisation i rivende udvikling? Læs stillingsopslaget og send din ansøgning hurtigst muligt (samtaler afholdes løbende) (foto: iStock).
Vil du være med til at sikre styr på økonomien i nogle af Danmarks mest spændende innovations- og erhvervsfremmeprojekter? Trives du med systematik, detaljer og en vigtig understøttende rolle i komplekse programmer?
Hos Food & Bio Cluster Denmark søger vi en struktureret og samarbejdsorienteret projektcontroller, der kan hjælpe os med at holde styr på økonomi, dokumentation og processer i vores mange projekter. Du får en central rolle i det administrative maskinrum bag vores arbejde med grøn omstilling og innovation i fødevare- og bioressourcesektoren.
Dine opgaver
Du bliver en del af et velfungerende team, der understøtter ca. 45–50 projekter og programmer med offentlig medfinansiering bl.a. fra EU, Innovationsfonden og regionale midler.
Som controller får du en nøglerolle i at sikre, at alle processer forløber smidigt – fra projektrapportering og budgetopfølgning til processtyring og vejledning.
Dine opgaver er blandt andet:
- Projektregnskaber, rapportering og økonomisk styring
- Udarbejdelse og håndtering af vejledninger og dokumentation
- Budgetopfølgning og kapacitetstjek i ansøgningsrunder
- Ad hoc-opgaver på tværs af projekter og programmer
- Tæt samarbejde med virksomheder, universiteter, GTS’er og vores ca. 45 projektledere/medarbejdere
Du arbejder tæt sammen med kolleger inden for økonomistyring, jura og administration.
Et stærkt team inden for økonomistyring, jura og administration står klar til at byde vores nye controller velkommen (foto: Food & Bio Cluster Denmark).
Vi tilbyder
Hos os bliver du en del af en organisation i udvikling, hvor din indsats har direkte betydning for, at vores projekter og programmer kører effektivt og korrekt.
Du får en hverdag præget af samarbejde, faglig sparring og mulighed for at gøre en forskel i det store maskinrum bag innovation og erhvervsudvikling.
Du kan forvente:
- En vigtig rolle i et stærkt team på ni medarbejdere
- En varieret hverdag, hvor ingen dage er ens
- Et inspirerende miljø med kontakt til virksomheder, forskere og iværksættere
- Mulighed for at bidrage til grøn innovation og udvikling i landbrugs- og fødevareerhvervet
- Et arbejdsmiljø præget af samarbejde, fleksibilitet og udvikling
Stillingen kan have base fra et af vores kontorer i Foulum, Aarhus eller København.
Vi søger en kollega, der trives med struktur og præcision
Vi forventer, at du har en relevant uddannelsesbaggrund og praktisk erfaring inden for controlling, regnskab og/eller administration.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Har interesse for både regnskabstekniske og juridiske aspekter, da erhvervsfremmesystemet er meget regelstyret
- Har gode IT-kompetencer og kendskab til gængse IT-systemer på området
- Er udadvendt, samarbejdsorienteret og trives i et netværksmiljø med mange fagligheder og kompetencer
- Finder glæde i at være en del af en omskiftelig hverdag i en organisation i vækst
Erfaring fra erhvervsfremmesystemet er en fordel, men ikke et krav.
Ansøgning
Ansøgning og CV bedes fremsendt hurtigst muligt via knappen herunder. Vi indkalder løbende til samtaler og fjerner opslaget, når vi har fundet den rette kandidat.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte økonomichef Gitte Graversen Herman herunder:
Gitte Graversen Hermann
Lidt mere om os
Food & Bio Cluster Denmark er en samarbejdsplatform for forskning og innovation, der bidrager til langsigtet bæredygtig vækst og at positionere Danmark som verdensførende på grøn omstilling.
Med 49 kollegaer, mere end 475 medlemmer, et stærkt netværk samt spændende nationale og internationale samarbejdspartnere skaber vi rammerne for nye løsninger – fra forskning og innovation til forretning, fra idé til marked. Vores vision er at være verdensførende inden for missionsdrevet bæredygtig innovation i fødevarer, landbrug og bioressourcer.
Hvis du brænder for at gøre en forskel, for samarbejde på tværs og for at være med i frontlinjen af den grønne omstilling, så er det dig, vi søger.
Flere nyheder fra Food & Bio Cluster
Projekter
Se hvilke danske og internationale projekter, klyngen deltager i.
Netværk
Vi samler deltagere i faglige netværk, hvor vi deler viden og erfaringer om fødevarer og bioressourcer.
Kontakt
Vi står altid klar til at hjælpe dig med konkrete spørgsmål. Hvis ikke vi selv kan svare, ved vi helt sikkert, hvem der kan.