Kommunikationsmedarbejder til at styrke den grønne omstilling af fremtidens fødevare-, landbrugs- og bioressourcesektor
HURTIGT OVERBLIK:
LEDIG STILLING
- Vi søger en kommunikationsmedarbejder til at skabe engagerende formidling om grøn omstilling og innovationsprojekter.
- Du har en solid kommunikationsværktøjskasse både i skriftlig formidling og i produktion af visuelt content.
- Ansøg hurtigst muligt, vi indkalder løbende.
Vi søger en kommunikationsmedarbejder, der kan omsætte komplekse budskaber til klart, engagerende indhold og styrke synligheden af klyngen. Læs hele jobopslaget herunder (foto: ai-genereret).
Vil du være med til at bringe den grønne omstilling tættere på virksomheder, beslutningstagere og omverden? Vi søger en kommunikationsmedarbejder, der kan udvikle stærkt indhold og skabe synlighed om de projekter, løsninger og resultater, der driver fremtidens bæredygtige fødevare- og bioressourcesektor.
Food & Bio Cluster Denmark er en samarbejdsplatform for forskning og innovation, der bidrager til langsigtet bæredygtig vækst og at positionere Danmark som verdensførende på grøn omstilling. Med 49 kollegaer, mere end 475 medlemmer, et stærkt netværk samt spændende nationale og internationale samarbejdspartnere skaber vi rammerne for nye løsninger – fra forskning og innovation til forretning, fra idé til marked.
Vores vision er at være verdensførende inden for missionsdrevet bæredygtig innovation i fødevarer, landbrug og bioressourcer. Hvis du brænder for at gøre en forskel, for samarbejde på tværs og for at være med i frontlinjen af den grønne omstilling, så er det dig, vi søger.
Din rolle
Som kommunikationsmedarbejder bliver du en vigtig del af et kommunikationsteam på i alt 5 dygtige medarbejdere og får en central rolle i at synliggøre Food & Bio Cluster Denmarks projekter, medlemmer og resultater.
Ud over at indgå i kommunikationsteamet får du et særligt ansvar i teamet for Forsknings- og Innovationspuljer, hvor du løser kommunikationsopgaver i bevillinger fra Innovationsfonden og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Du vil også bidrage til kommunikationen i vores øvrige projektportefølje, herunder EU’s Horizon-projekter og projekter støttet af private fonde. Du kommer dermed til at arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af organisationen og vil referere til teamlederen for kommunikation.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Planlægning, udvikling, eksekvering og opfølgning af kommunikations- og markedsføringstiltag på tværs af hele porteføljen af kommunikationsopgaver i bevillinger, projekter og den samlede organisation.
- Produktion af engagerende og målrettet indhold til web, SoMe (særligt LinkedIn) og nyhedsbreve mm. med fokus på klar, faglig og modtagerorienteret formidling
- Sparring med team- og projektledere om formidling af resultater og aktiviteter
- Bidrage til udviklingen af vores brand og tone of voice både nationalt og internationalt
- Understøtte medlemskommunikation og synliggørelse af medlemmernes succeser
Vi søger dig, der brænder for at formidle komplekse emner på en engagerende måde, og som er motiveret af at skabe kommunikation, der gør en forskel.
Din profil:
- En relevant uddannelse inden for kommunikation, marketing eller lignende.
- Min. 5 års erfaring med digital kommunikation og indholdsproduktion på tværs af formater og platforme fra tekst og visuelt content til redigering af foto og video.
- Erfaring med CMS-systemer, Adobe CC/Express og Mailchimp.
- Interesse for og indsigt i LinkedIn som kommunikations- og netværksplatform.
- Sikker hånd om klar, præcis og målgrupperelevant tekstforfatning på både dansk og engelsk.
- Evne til at arbejde selvstændigt, struktureret, tage ansvar og skabe fremdrift.
Kendskab til innovation- og erhvervsfremmesystemet er en fordel, men ikke en forudsætning.
Vi tilbyder:
- Et spændende job i en organisation med en stærk mission og samfunds¬relevans
- Et engageret og fagligt stærkt team, der brænder for at skabe resultater
- Et arbejdsmiljø med højt tempo, tværfagligt samarbejde og stor indflydelse
- Gode muligheder for faglig sparring og udvikling
- En arbejdsplads med dedikerede kollegaer, høj aktivitet og tværfaglig kultur
- Fleksible arbejdstider på vores kontor i enten Aarhus, Viborg eller København
- En central rolle i at skabe resultater, der har reel betydning for den grønne omstilling og fremtidens fødevare-, landbrugs- og bioressourcesektor
Sådan ansøger du
Send dit CV og en motiveret ansøgning i det format, der passer dig bedst. Det kan være en klassisk ansøgning, en kort video, en ’dummy’ på et SoMe-opslag eller noget helt fjerde.
Vi indkalder løbende til samtaler, så send dit materiale hurtigst muligt.
Samtaler vil blive afholdt i Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Marianne Brynaa Solkær på tlf. 29803910 eller mbs@foodbiocluster.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig og til sammen at sætte skub i fremtiden.
Om Food & Bio Cluster Denmark
Food & Bio Cluster Denmark er en almennyttig organisation, der arbejder for en bæredygtig fremtid inden for bioressourcer. Som missionsdreven klyngeorganisation skaber vi rammer for videndeling, samarbejde og fælles udvikling, der understøtter grøn vækst i både land- og havbaserede bioressourcer.
Vi fungerer som en samarbejdsplatform for forskning og innovation og samler aktører på tværs af sektorer – fra virksomheder og forskere til myndigheder og civilsamfund
Vores arbejde er drevet af en missionsbaseret tilgang til samfundets store udfordringer – med det klare mål at positionere Danmark som global frontløber i den grønne og bæredygtige omstilling. Lær mere om os her: Food & Bio Cluster Denmark