Fremtidens bæredygtige protein gemmer sig i rapskagen

I Danmark produceres hvert år over 500.000 tons rapskage som en sidestrøm af rapsolieproduktionen. Traditionelt anvendes rapskagen i proteinrigt kvægfoder, men potentialet rækker langt ud over staldene. I en verden med stigende efterspørgsel efter bæredygtige og sunde proteinkilder, hvor vi samtidig har pres på landbrugsjordens udnyttelse til forskellige formål, bliver effektiv udnyttelse af eksisterende ressourcer afgørende for både fødevaresikkerhed og grøn omstilling. Hele biomassen skal i størst muligt omfang anvendes og helst til produktion af fødevarer.

Samtidig står fødevaresektoren over for udfordringen med at producere mere med mindre: Mindre areal, lavere CO₂-aftryk og færre spildprodukter. Her kan sidestrømme som rapskagen spille en central rolle, hvis de udnyttes innovativt.

Størstedelen af rapskagen anvendes som sagt til kvægfoder i dag. Hos DLG, der med en årlig produktion på 175.000 tons er én af Danmarks største producenter af rapsolie, indgår rapskagen i dag i et cirkulært kredsløb, hvor rapskagen leveres tilbage til landmændene, hvor den bruges som foder, fordøjes af dyrene og vender tilbage til markerne som næringsrig gødning.

Ingolf Nielsen, Manager hos DLG Food Oil, forudser, at det bliver en lang proces at lave en lige så stor forretning ud af rapskage som af DLGs rapsolieproduktion:

"At etablere en virksomhed, der producerer rapskage til konsum i samme omfang som vores rapsolieproduktion, vil være en lang proces. Der er mange udfordringer undervejs - vi skal bl.a. udvikle produkter, der fungerer i praksis, og samtidig opbygge et modent marked, der er klar til at tage imod dem."

Men som workshoppen viste, rummer rapskagen langt større potentiale. Med teknologier som fermentering, fraktionering og ekstraktion kan rapskagen raffineres og omdannes til alt fra fødevareingredienser og proteinpulvere til biobaserede ingredienser til limprodukter til anvendelse i træindustrien.

Peter Nyegaard Nissen, sektordirektør for planter hos Landbrug & Fødevarer, understregede i sin præsentation af Grøn Trepart vigtigheden af, at der arbejdes med innovation i forhold til udvikling af sidestrømme set i lyset af stigende klima- og arealkrav i dansk landbrug:

"Der er stort fokus i Grøn Trepart på at udvikle landbrugsproduktionen og ikke afvikle den, samtidig med at vi skal finde arealer til udtagning og mindske produktionens klimaaftryk. Derfor er og bliver det helt afgørende at udnytte de ressourcer, vi allerede har, langt bedre. Her spiller innovation og kommercialisering af sidestrømme en nøglerolle."

Det er dog afgørende, at nye løsninger ikke kun er teknologisk mulige, men også økonomisk bæredygtige og kvalitetssikrede i forhold til både fødevare- og foderbrug.

I BRILIAN-projektet undersøger forskere, hvordan rapskagen kan omdannes til proteinpulver og industrielle ingredienser, både i Danmark og internationalt.

Clara Fernando Foncillas fra Teknologisk Institut og Manos Karagiannidis fra græske CHIMAR præsenterede erfaringer fra BRILIAN-projektets forsøg med proteinudvinding fra både kold- og varmpresset rapskage.

I de danske pilottests anvendes metoden ”wet processing”, hvor væske først trækkes ud, hvorefter faste og flydende sidestrømme separeres og spray-tørres til et proteinrigt koncentrat til fødevarebrug.

I Grækenland har CHIMAR undersøgt rapsproteiner som bæredygtige alternativer til fenol i biobaserede limprodukter til anvendelse i træindustrien.

Selvom fødevareanvendelse stadig kræver en del udvikling for at forbedre smag og funktionalitet, viser forsøgene tydeligt rapskagens potentiale - både i fødevarer og industrielle anvendelser.

En af de største barrierer for fødevareanvendelse af rapskagen er bitterstofferne. Forskning fra Københavns Universitet viser dog, at dette problem kan løses. Et forskerteam ledet af Barbara Ann Halkier, professor ved Department of Plant and Environmental Sciences, har knækket koden til at fjerne bitterstoffer fra planter, hvilket kan gøre rapskagen langt mere anvendelig som fødevareingrediens. Resultaterne er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature.

Barbara Ann Halkier understreger dog, at nye proteinkilder kræver tid og forædling, og at smagen skal finpudses, før de kan blive en naturlig del af hverdagskosten – hvorfor hun med et glimt i øjet minder os om:

“Keep eating your cabbages!”

FERM FOOD ApS, der har specialiseret sig i fermenterede ingredienser, bygger videre på denne viden og arbejder med fermentering af raps. Processen har vist, at den kan nedbryde bitterstoffer, forbedre proteinoptagelse, forlænge holdbarheden og give sundhedsmæssige effekter som bedre tarmflora og reduceret inflammation. I april i år modtog FERM FOOD EU-Kommissionens tilladelse til at anvende fermenteret rapskage som fødevareingrediens, med oplagte anvendelsesmuligheder i snack bar, müesli, brød og køderstatninger.

Selv med teknologisk forædling er accept hos forbrugeren afgørende for, at rapskagen kan blive en del af hverdagskosten.

Britt Sandvad, Senior Innovation Manager hos Food & Bio Cluster Denmark, delte erfaringer fra EU-projektet LIKE A PRO, der viser, hvordan madlavningskompetencer, sociale normer og positive fortællinger påvirker villigheden til at vælge planteproteiner. Særligt yngre forbrugere og kvinder er mere åbne, og sandsynligheden for, at produkter ender i indkøbskurven, øges, hvis de oplever, at andre - fx influencers, kolleger og familie - køber og bruger produkterne.

Susanne Rasmussen, Senior Manager, Functional Discovery R&D hos IFF, fremhævede, at smag, funktionalitet, holdbarhed og pris er afgørende faktorer, hvis alternative proteiner skal finde vej til markedet. Nutidens forbrugere efterspørger sundhed, ernæring, overkommelige priser og bæredygtighed.

Workshoppen viste tydeligt, at vi i Danmark har stærke kompetencer inden for bioteknologi, ingrediensudvikling og fødevareinnovation, som kan bringe rapskage fra sidestrøm til værdifuld ressource. Og at der er opbakning fra de danske landmænd.

Anni Simon, Senior Innovation Manager fra Food & Bio Cluster Denmark, opsummerede:

"Rapskage rummer et enormt uudnyttet potentiale. Når vi samler viden fra forskning, teknologi og erhverv, kan vi skabe løsninger, der både reducerer spild, fremmer grøn omstilling og åbner nye markeder for danske og europæiske virksomheder."

Workshoppen var en del af Food & Bio Cluster Denmarks indsats for at styrke biosolutions og cirkulære værdikæder i fødevareindustrien. Deltagerne tog hjem med ny viden, nye samarbejdsmuligheder og en fælles erkendelse af, at fremtidens fødevarer måske allerede ligger gemt i vores sidestrømme.