Projekt: BlueActionBANOS
Finansiel og teknisk støtte til kystsamfund til genopretningen af vores hav og vandmiljøer
Projektet støtter lokalsamfund i Østersøen og Nordsøen med finansiering og teknisk vejledning til at udvikle bæredygtige løsninger, der bidrager til EU’s mål om at genoprette hav- og vandmiljøer inden 2030.
Kystsamfund skal gå forrest i genopretningen af hav og vandmiljøer
BlueActionBANOS sætter kystsamfund i centrum for havgenopretning. Ved at tilbyde finansiering, ekspertvejledning og praktisk støtte vil projektet styrke lokalsamfund i hele Østersø- og Nordsøregionen i at implementere innovative løsninger, der bekæmper forurening, genopretter økosystemer og fremmer overgangen til en klimaneutral og cirkulær blå økonomi.
Projektet markerer et nyt kapitel i EU’s mission “Genopret vores hav og vandmiljøer inden 2030” ved at skifte fra en indledende fase med forskning og pilotprojekter til en ny fase, hvor fokus ligger på at støtte lokalt forankrede initiativer og opskalere løsninger.


Tre typer støtte
I BlueActionBANOS-projektet forstås "lokalsamfund" som en bred gruppe af aktører, der arbejder med eller påvirkes af hav- og vandmiljøet i Østersø- og Nordsøregionen. Det kan være alt fra havne, øer og fiskerisamfund til turismeaktører, maritime virksomheder, lokale myndigheder, NGO’er, uddannelsesinstitutioner og forskningsorganisationer.
For at sikre, at lokalsamfund kan tage handling, tilbyder projektet tre former for støtte, nemlig:
- Lokalt forankrede pilotprojekter (Community-led Action Grants)
Lokalsamfund kan søge mellem 200.000 - 2 millioner euro til at gennemføre konkrete pilotprojekter, der fx reducerer forurening, genopretter havmiljøer eller fremmer bæredygtig blå økonomi. Projekterne skal være innovative og kunne inspirere andre regioner. Hvert udvalgt projekt får skræddersyet støtte fra en partnerorganisation til planlægning, implementering og adgang til ekspertviden.
- Strategiske handlingsplaner (Transition Agenda Grants)
Mindst 20 lokalsamfund kan modtage op til 100.000 euro hver til at udarbejde en langsigtet plan – en såkaldt “transition agenda” – for miljøindsatser og klimatilpasning. Planen skal indeholde mål, metoder og finansieringsveje, og sikre at indsatsen er i tråd med EU’s politikker og og ”Green Deal”.
- Teknisk støtte
Alle deltagende lokalsamfund får adgang til en bred vifte af støtteydelser, herunder personlig rådgivning, ekspertinput, peer-to-peer læring, workshops og deltagelse i faglige fora i hele Europa.
Fakta om projektet
Finansieret af
Periode
1. september 2025 - 31. august 2029
Projektpartnere
18 partnere fra 11 europæiske lande
Vil du vide mere?
Projekter
Se hvilke andre projekter, vi også deltager i
Projekter
Se hvilke danske og internationale projekter, klyngen deltager i.
Netværk
Vi samler deltagere i faglige netværk, hvor vi deler viden og erfaringer om fødevarer og bioressourcer.
Kontakt
Vi står altid klar til at hjælpe dig med konkrete spørgsmål. Hvis ikke vi selv kan svare, ved vi helt sikkert, hvem der kan.