Projekt: AGRISOL

Fremtidens samspil mellem solenergi og landbrug

Projektet accelererer udbredelsen af agrivoltaik (APV), hvor solcelleanlæg og landbrug tænkes sammen. Her kan jorden mellem panelerne bruges aktivt til afgrøder, biodiversitet eller græsning, så den samme hektar leverer både vedvarende energi og merværdi til landskab og lokalsamfund. En løsning, der styrker klimaet og skaber nye muligheder i europæisk landbrug.

 

 

 

Solenergi er den hurtigst voksende og mest omkostningseffektive vedvarende energikilde i EU, men landbruget er fortsat storforbruger af fossile brændsler og særligt udsat for klimaforandringer.

Samtidig skaber konkurrencen om arealer mellem solcelleanlæg og landbrugsdrift ofte usikkerhed og modstand. Agrivoltaik (APV) tilbyder en win-win-løsning, hvor solceller, afgrøder, biodiversitet og græsning kan sameksistere på samme areal og skabe både energiproduktion og nye værdier i landskabet. Men udbredelsen er hæmmet af fragmenterede regler, begrænset finansiering, tekniske barrierer og lav social accept.

AGRISOL er et Horizon Europe-projekt, der over 36 måneder samler stærke partnere fra fem EU-lande for at fjerne disse barrierer. Projektet støtter mindst 30 landmænd, virksomheder og foreninger i at tage APV i brug gennem målrettet teknisk, finansiel og forretningsmæssig rådgivning, kapacitetsopbygning og en digital platform med viden, værktøjer og netværk. Målet er at gøre APV til en naturlig del af fremtidens bæredygtige landbrug og energiforsyning i Europa.

En fælles indsats for at udbrede APV i Europa

Ambitionen er at skabe skalerbare løsninger, der kan replikeres i hele EU, og at levere konkrete anbefalinger til politikere og aktører for at sikre APV’s langsigtede bæredygtighed.

I projektet udvikles blandt andet:

  • Pilotprojekter og støtte til mindst 30 APV-cases for at reducere investeringsrisiko og fremme markedsudvikling. Piloterne genneføres i Danmark, Grækenland, Italien, Spanien og Polen.
     
  • Åbne værktøjer og metoder som APV Atlas, Policy Tracking Tool og Assessment Tool til beslutningsstøtte for landmænd, investorer og politikere.
     
  • Kapacitetsopbygning og videndeling gennem workshops, træning og kommunikationskampagner for at øge social accept og nedbryde barrierer.
     
  • Politikanbefalinger og replikationsguide, der sikrer langsigtet bæredygtighed og skalerbarhed i hele EU.

 

Fakta om projektet

Finansieret af

Periode

1. november 2025 - 31. oktober 2028

Projektpartnere

10 partnere fra 7 lande

Vil du vide mere?

Rubin Dollerup Nielsen

Rubin Dollerup Nielsen

Business Development Manager
Projekter

Se hvilke andre projekter, vi også deltager i

Projekter

Se hvilke danske og internationale projekter, klyngen deltager i.

Netværk

Vi samler deltagere i faglige netværk, hvor vi deler viden og erfaringer om fødevarer og bioressourcer.

Nyheder

Læs aktuelle nyheder om fødevarer og bioressourcer.

Kontakt

Vi står altid klar til at hjælpe dig med konkrete spørgsmål. Hvis ikke vi selv kan svare, ved vi helt sikkert, hvem der kan.