AgriFoodTure

En stærk drivkraft i den grønne omstilling af den danske landbrugs- og fødevaresektor

AgriFoodTure er et missionsdrevet partnerskab, der samler aktører for at styrke innovation, forskning og samarbejde med målet om klimaneutral produktion, større bæredygtighed og øget international konkurrenceevne.

AgriFoodTure er et mission­baseret partnerskab, som sigter mod at accelerere den grønne omstilling af dansk landbrug og fødevareproduktion. Programmet fungerer som en platform, hvor universiteter, videns- og innovationsinstitutioner, SMV’er, store nationale og internationale virksomheder samt offentlige og civilsamfundsaktører sammen driver tværgående initiativer. 
AgriFoodTure

Visionen er, at Danmark bliver førende med innovative og disruptive løsninger, som understøtter reduktion af drivhusgasser, styrker natur og biodiversitet samt øger erhvervslivets konkurrenceevne.

Formål og sigte

AgriFoodTure har til formål at drive udviklingen af nye løsninger, der gør dansk landbrug og fødevareproduktion grønnere, mere konkurrencedygtig og internationalt førende.

Gennem forskning, innovation og stærke partnerskaber sættes der fokus på at reducere klimaaftrykket, styrke natur og biodiversitet og skabe vækst i erhvervet.

Programmet bidrager aktivt til Danmarks nationale klimamål om 70 % reduktion af drivhusgasser i 2030 og netto-nuludledning senest i 2050.

Samtidig skal resultaterne bane vej for nye eksportmuligheder og positionere Danmark som en global frontløber inden for bæredygtige løsninger i agro-fødevaresektoren.

Sammen om fremtidens grønne løsninger

Flere end 100 partnere er allerede en del af AgriFoodTure og bidrager aktivt til at forme fremtidens grønne landbrug og fødevareproduktion. Bag programmet står et bredt partnerskab af universiteter, forsknings- og innovationsinstitutioner, virksomheder og civilsamfundsaktører.

AgriFoodTure udspringer af en fælles roadmap udarbejdet af omkring 300 forskere og eksperter i forbindelse med Innovationsfondens Innomission 3. Programmet har gennemført to calls (2021 og 2023) med støtte til projekter på hhv. 50 mio. kr. og 75 mio. kr.

Fra den 2. juni 2025 blev AgriFoodTure en del af Food & Bio Cluster Denmark gennem en fusion, som samler kræfterne i én stærk organisation for innovation og grøn omstilling i agro-fødevaresektoren.

Fakta om projektet

Finansieret af:

Innovationsfonden (Innomissions)

Periode:

2022-2029

Programtitel:

AgriFoodTure Climate and eco-friendly agriculture and food production: AgriFoodTure – a Partnership for Sustainable Transformation of the Danish Agri-Food System

Kontakt

Mette Kallestrup Spring

Program Manager (AgriFoodTure)

Nisha Ørsted Johansen

Program Administrator (AgriFoodture)
Projekter og programmer

Flere veje til innovation og bæredygtig udvikling

Projekter

Se hvilke danske og internationale projekter, klyngen deltager i.

Netværk

Vi samler deltagere i faglige netværk, hvor vi deler viden og erfaringer om fødevarer og bioressourcer.

Nyheder

Læs aktuelle nyheder om fødevarer og bioressourcer.

Kontakt

Vi står altid klar til at hjælpe dig med konkrete spørgsmål. Hvis ikke vi selv kan svare, ved vi helt sikkert, hvem der kan.