Tre grønne iværksætteridéer vinder landsdækkende konkurrence

HURTIGT OVERBLIK:

PRESSEMEDDELELSE
  • Tre nye, bæredygtige teknologier inden for bioplast, biopesticider og elastiske biofibre vinder Green Leap Challenge 2025

  • Vinderne blev udvalgt blandt 49 idéer på baggrund af nyhedsværdi, potentiale og bæredygtighed.

  • Konkurrencen styrker grøn innovation, og tidligere deltagere har samlet rejst over 1,5 mia. kr.

Vinderne af Green Leap Challenge 2025 - fra venstre: Irina Iachina fra Biomimica, Thomas Veje Flintegaard fra Collaborome og Andrew Chiappetto fra Launch Bioindustries (foto: Mikkel Mecklenburg Jakobsen, Dansk Erhverv).

I går blev de tre mest lovende, grønne idéer kåret i Food & Bio Cluster Denmarks idékonkurrence, Green Leap Challenge. Det skete til et arrangement i Axelborgsalen i København. Hver vinder får 50.000 kr., eksponering og muligheden for at videreudvikle deres forretningsidé inden for fødevarer og bioressourcer.

Af de i alt 49 indsendte idéer var ni finalister blevet udvalgt af en jury, bestående af idékonkurrencens sponsorer Rockstart, BioInnovation Institute og Potter Clarkson, til at præsentere deres løsninger live ved kåringseventet ”Bio Inspire & Green Leap Awards”, der blev afholdt i et samarbejde mellem Dansk Erhverv, Alliance for Biosolutions og Food & Bio Cluster Denmark, i Axelborgsalen i København i går, onsdag den 10. december.

Finalisterne pitchede deres idéer for et ekspertpanel fra Potter Clarkson, Rockstart og BioInnovation Institute samt publikum, som havde stemmeret, og årets vindere blev udvalgt på baggrund af nyhedsværdi, potentiale og bæredygtighed.

​De tre vindere af Green Leap Challenge 2025 er:

Launch Bioindustries

Launch Bioindustries omdanner organiske gær-biprodukter fra biosolutions til PHA, en bionedbrydelig bioplast.

Team: Andrew Chiappetta og Louise Bakke

Collaborome

Collaborome udvikler næste generations biopesticider baseret på små konsortier af jordbakterier. Teamet er tilknyttet Københavns Universitet - Biologisk Institut.

Team: Thomas Veje Flintegaard, Tanvi Taparia og Søren Johannes Sørensen

Biomimica

Biomimica udvikler bæredygtige elastiske fibre inspireret af edderkoppesilke. Biomimica er tilknyttet Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på Syddansk Universitet.

Team: Irina Iachina

At blive kåret som en af vinderne af Green Leap Challenge 2025 giver os et enormt rygstød og masser af energi til de mange timer, vi nu går ind i i laboratoriet. Det er en stor anerkendelse af det, vi arbejder på med Collaborome, og vi glæder os til at bygge videre på det momentum, konkurrencen har givet os. Samtidig var det en både sjov og lærerig oplevelse at pitche foran så mange branchefolk - det giver virkelig blod på tanden.

Thomas Veje Flintegaard<br>Collaborome - oprindelse fra Københavns Universitet

Et værktøj, der skal motivere til innovation

Food & Bio Cluster Denmark arbejder til dagligt med iværksætteri, fordi iværksættere bidrager til udvikling af erhvervet via radikal innovation i form af introduktion af ny teknologi, nye produkter og ofte nye forretningsmodeller. Det giver derfor Food & Bio Cluster Denmark et solidt indblik i de udfordringer, som iværksættere typisk står over for.

Idékonkurrencen er et værktøj, som Food & Bio Cluster Denmark benytter til at motivere til innovation og iværksætteri for at styrke den globale konkurrenceevne. Formålet er både at give økonomisk rygstød og at skabe en platform, hvor deltagerne kan få afprøvet deres idé foran et panel af eksperter samt opnå større synlighed gennem Food & Bio Cluster Denmarks netværk. Den eksterne validering, konkurrencen giver, kan ofte være det, der får en potentiel iværksætter til at tage springet og starte egen virksomhed.

Eneste krav for at deltage i Green Leap Challenge er, at idéen endnu ikke må have registeret kommercielt salg.

“Hos Food & Bio Cluster Denmark har vi arbejdet med at understøtte vidensiværksætteri i 25 år. Hvert år ser vi, hvordan innovative grønne idéer kan skabe reel forandring for både klimaet og virksomhedernes konkurrenceevne, når de får adgang til det rette branchespecifikke netværk, den nødvendige støtte og den rigtige eksponering. Med Green Leap Challenge ønsker vi at give iværksættere et lille økonomisk rygstød, der kan styrke motivationen, og en platform, hvor idéer kan vokse og nå ud til de rigtige aktører”, siger Claus Mortensen, Head of Business Development & Internationalisation, Food & Bio Cluster Denmark.

Præmien

De tre vindere modtager hver 50.000 kr. til videreudvikling af deres idé.

KONTAKT //

Claus Gunge Ellegaard Mortensen

Head of Business Acceleration

Sponsors of Green Leap Challenge 2025

Organisers of BioInspire & Green Leap Challenge Awards

BioInspire & Green Leap Challenge Awards is co-funded by

AKTUELT //

Nye tendenser i alternative proteiner: Indsigter fra USA

Nye tendenser i alternative proteiner: Indsigter fra USA

Forbrugernes krav om rene ingredienser og gennemsigtighed driver udviklingen af alternative proteiner. På Bridge2Food North America hentede innovation manager Heidi Høy ny viden om tendenser, teknologier og forbrugeradfærd. Læs hovedpointerne her.

Nyhedsbrev

Appetit
på mere viden?

Vi serverer dugfriske trends og historier om fødevarer og bioressourcer - direkte i indbakken.