Høst af lavbundsjorde har potentiale til at reducere landbrugets klima- og miljøpåvirkning
Det er fra politisk side bestemt, at der skal udtages lavbundsjord som en del af landbrugets klimaindsats i forhold til at løse landbrugets påvirkning på både miljø, klima og biodiversitet. En ny høstmaskine, der er specialudviklet til at høste græs på de våde jorde, kan forstærke lavbundsjorden som virkemiddel, særligt på klima- og miljøområdet, og kombineret med efterfølgende kreaturafgræsning gavne biodiversiteten.

Vi befinder os midt i en klima- og biodiversitetskrise, hvor vi skal have reduceret udledningen af drivhusgasser kraftigt og samtidig sikre et bedre miljø og mere plads til natur til gavn for biodiversitet. Lavbundsarealer kan muligvis være en del af løsningen på begge kriser.
Ny høstmaskine forstærker lavbundsjorden som virkemiddel for landbruget
Skal lavbundsjorden være et reelt virkemiddel, som landbruget kan bruge til at reducere klima- og miljøbelastningen med, skal biomassen, der vokser på jordene høstes, for når lavbundsjorde vandmættes skifter CO2-dannelsen til, at der også bliver dannet metan og lattergas.
I projektet HØSTTEK, som Food & Bio Cluster Denmark står bag, er der blevet udviklet en høstmaskine, der kan høste på de vandmættede arealer, og dermed skabe arealer, hvor landbruget kan reducere overskud af næringsstoffer til vandmiljøet, reducere landbrugets klimapåvirkning og forbedre biodiversiteten.
Ny film gør os klogere på høst af lavbundsjorde. Se filmen her
"Da regeringen vedtog, at der skulle udtages jorde, som skulle vandmættes, var der endnu ikke teknologi til at høste arealerne, så de vandmættede arealer vokser til, hvilket medfører, at der bliver dannet metan. De teknologier har vi nu i form af en høstmaskine, der kan høste de vandmættede jorde til gavn for både klima, miljø og biodiversitet", fortæller Gunnar Mikkelsen, Senior Innovation Manager i Food & Bio Cluster Denmark, og projektleder på HØSTTEK-projektet.
Mere plads til naturen
Høstmaskinen er dermed et nødvendigt redskab til at reducere udledningen på lavbundsjorde, idet næringsstofindholdet på arealerne bringes ned, når græsset høstes.
Men høst alene sikrer ikke en bedre biodiversitet. Det kræver først og fremmest gentagne høst flere år i træk, og først herefter vil de bedste dele af engene være velegnede til kreaturgræsning, så græsset holdes nede, og der igen bliver skabt plads til et rigt plantesamfund med mange nye levesteder for en lang række insekt- og dyrearter.
Ny film gør os klogere
Filmen er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond.
Vil du vide mere?
Filmen er finansieret af

HØSTTEK-projektet er realiseret af














Flere nyheder fra Food & Bio Cluster
Nyt EU-projekt omdanner affaldsgasser til værdifulde produkter
CERNET skal sætte skub i den cirkulære kulstoføkonomi ved at omdanne biogene emissioner til højværdiprodukter

150 aktører lagde hovederne i blød for at sætte fremtidens retning
150 aktører fra hele fødevare-, landbrugs- og bioressourcesektoren var samlet i København den 23. juni for at bidrage til opdateringen af et roadmap for grøn omstilling og innovation frem mod 2050.

Nyt tool styrker fødevarebranchen mod digitale cybertrusler
I en stadig mere digitaliseret fødevaresektor bliver cybersikkerhed en altafgørende faktor for at sikre trygge og stabile værdikæder.

Debat: Vi skal skrue op for samarbejdet om plantebaserede fødevarer
Hvordan sætter vi turbo på udviklingen af plantebaserede fødevarer i Danmark? Det har direktør for AgriFoodTure og Food & Bio Cluster Denmark, Anette Friis, sammen med tre andre centrale aktører givet deres bud på i et fælles debatindlæg i Klimamonitor.