Netværk: Innovative Drikkevarer

Et netværk for dig, der udvikler og sælger nye innovative drikkevarer

Markedet for fermenterede-, funktionelle- og alkoholfrie drikkevarer er i vækst både nationalt og internationalt. Vi afdækker i netværket, hvad der rør sig på markedet for innovative drikkevarer. Hvad efterspørger forbrugerne og er der nye spændende forskningsresultater eller markedstrends?

Et netværk for dig, der interesserer dig for at udvikle og sælge nye innovative drikkevarer

Vi ser på ny viden og markedstrends, men har også fokus på råvarevalg, ingredienser, smag, emballager, produktionsmetoder, distribution og salgskanaler. 

Har du spændende råvarer eller ingredienser der kan bruges i nye innovative drikkevarer? Udvikler du nye drikkevarer eller er du aftager heraf og efterspørger nye spændene produkter, så er der her en mulighed for at få nye inspiration og møde potentielle samarbejdspartnere.

Hvem kan deltage i netværket?

Netværket henvender sig til drikkevareproducenter, som arbejder med eller ønsker at arbejde med innovative drikkevarer samt leverandører hertil og aftagere heraf.

Det kan være:

  • drikkevareproducenter
  • produktudviklere
  • ingrediensleverandører
  • råvareleverandører
  • emballageleverandører
  • videnspersoner, forskere
  • distributører eller aftagere af innovative drikkevarer

​Netværket er for medlemmer i Food & Bio Cluster Denmark.

3 gode grunde til at være en del af netværket

1.

Du får ny viden og inspiration fra forskere, specialister og andre, som (også) ved en masse om innovative drikkevarer

2.

Du får et afsæt for til at skabe endnu bedre smag i dine produkter - så forbrugerne køber dem igen (og anbefaler dem til andre!).

3.

Du får et relevant netværk med andre, der arbejder med og interesserer sig for innovative drikkevarer

Det praktiske

Hvordan bliver jeg en del af netværket?

Du tilmelder dig ved at sende en mail til netværksansvarlig Knud Hjortlund 

Hvor ofte mødes netværket?

Netværket mødes i udgangspunkt 3-4 gange om året på forskellige lokationer rundt omkring i Danmark (evt. også online).

Møder holdes i udgangspunktet på dansk.

 

Hvad koster det?

Deltagelse er gratis for medlemmer af Food & Bio Cluster Denmark.

Vi mødes i hele landet

Der afholdes minimum tre årlige møder, og det tilstræbes, at de er rundt i landet og evt. online, så alle har mulighed for at deltage.

Sådan arbejder vi - og du er med til at sætte retningen

På møderne vil der være et fastlagt tema, hvor vi starter med et oplæg fra et netværksmedlem, en virksomhed, en forsker eller anden ekspert.

Der vil være afsat tid til diskussion, erfaringsudveksling, case-arbejde, smagninger, rundvisninger m.v.

Programmet er åbent og med mulighed for tilpasning efter netværksmedlemmernes ønsker.

Netværkets møder holdes på dansk, dog kan enkelte indlæg foregå på engelsk.

Knud Hjortlund Hansen

Knud Hjortlund Hansen

Innovation Manager