Tang på menuen? Konference i Kolding satte fokus på vejen fra bølge til bord
HURTIGT OVERBLIK:
AlgaeFood-konference
- Interesse for tang er stigende, men kendskabet blandt forbrugere er stadig begrænset
- Madvaner og kultur er blandt de største barrierer for udbredelse
- Samarbejde på tværs af værdikæden er afgørende for at få tang fra bølge til bord
Omkring 55 deltagere fra forskning, fødevarebranche og gastronomi mødtes den 26. februar i Bæredygtighedshuset i Kolding til AlgaeFood-konferencen om lokal interessentinddragelse.
Hvordan kan tang blive en naturlig del af vores fødevarer – og hvad står i vejen i dag? Det var nogle af de spørgsmål, som forskere, virksomheder og madprofessionelle diskuterede på AlgaeFood-konferencen i Kolding, hvor potentialer og barrierer for tang i fødevaresystemet var i centrum.
Omkring 55 deltagere fra forskning, fødevarebranche og gastronomi mødtes den 26. februar i Bæredygtighedshuset i Kolding til AlgaeFood-konferencen om lokal interessentinddragelse. Her var fokus på tang som fremtidig fødevare, fra produktion og fødevaresikkerhed til forbrugeradfærd og værdikæder.
Stigende interesse for tang, men stadig begrænset kendskab
En af dagens præsentationer blev holdt af Søren Espersen fra SDU og AlgaeFood, som præsenterede resultater fra en markedsundersøgelse blandt tyske forbrugere gennemført af Klocke Research.
Undersøgelsen viser, at interessen for tang som fødevare allerede er til stede.
45 % af de adspurgte finder tang som fødevare meget spændende, og hele 77 % forbinder tang med sundhed. Samtidig svarer 55 %, at netop sundhedsmæssige fordele kan få dem til at vælge fødevarer med tang.
Tang er da også kendt for sit høje indhold af blandt andet protein, fibre, antioxidanter og mineraler som jern, calcium og magnesium. Derudover fremhæves tang ofte som en af de mest bæredygtige fødevarer, fordi dyrkning ikke kræver landarealer, ferskvand eller pesticider, samtidig med at tang kan optage CO₂ og næringsstoffer fra havmiljøet.
Trods interessen er kendskabet dog stadig begrænset. Over 40 % af respondenterne har aldrig været i kontakt med tang som fødevare, og mødet med tang sker primært gennem sushi eller asiatiske restauranter. Samtidig har kun en meget lille andel mødt tang i klassiske salgskanaler som fiskehandlere eller delikatessebutikker.
Fokus på fødevaresikkerhed
Max Hansen fra DTU Fødevareinstituttet satte fokus på fødevaresikkerhed og potentielle risici ved tang.
Tang kan i nogle tilfælde indeholde uønskede stoffer som cadmium, bly, kviksølv og arsen, som kan have negative sundhedseffekter ved højt indtag. Samtidig viser forskning fra DTU Fødevareinstituttet at tang i nogle tilfælde kan indeholde et højt indhold af jod, som kan påvirke skjoldbruskkirtelhormoner.
Forbrugere og producenter bør derfor være opmærksomme på artsvalg, mængde og hyppighed af tang i kosten. Samtidig understreger det behovet for klare retningslinjer og vejledning, så tang kan indgå som en sund og bæredygtig ingrediens uden at give risiko for overindtag af jod.
Blandt anbefalingerne er at høste tang i rene farvande, undgå arter med højt indhold af arsen og generelt betragte tang som et supplement i kosten fremfor en daglig hovedingrediens.
Produktion og marked skal udvikles sammen
En central del af konferencen bestod af tre workshops, hvor deltagerne diskuterede udfordringer og muligheder for tang i Danmark.
I workshoppen om havdyrkning og tang som fødevare blev det fremhævet, at branchen stadig kæmper med strukturelle barrierer. Havdyrkning er fortsat relativt dyrt, og producenter oplever udfordringer med tilladelser, certificeringer og dokumentationskrav.
Samtidig mangler der balance i værdikæden mellem produktion og efterspørgsel. Hvis tang skal udvikle sig til en større fødevarekategori, skal produktion, produktudvikling og marked vokse i takt.
Der blev dog også peget på flere lovende muligheder. Havhaver kan fungere som platforme for lokal produktion og formidling, og tang kan integreres i eksisterende produkter – eksempelvis som smagsgiver eller krydderi fremfor hovedingrediens.
Food service, kantiner og restauranter blev fremhævet som oplagte markeder for fersk tang, hvor råvaren kan introduceres til forbrugerne i velkendte retter.
Madvaner er en central barriere
Tang indgår ikke naturligt i danskernes hverdagsmad, og nye fødevarer kræver ofte gentagen eksponering, før de bliver accepteret. Forbrugerne skal møde tang flere gange og i forskellige sammenhænge, før det opleves som en naturlig ingrediens.
Derfor blev gode smagsoplevelser fremhævet som helt afgørende. Tang bør introduceres gennem velsmagende retter og gerne i kombination med kendte ingredienser. I begyndelsen kan tang med fordel indgå som en “skjult” smagsgiver i retter, hvor den bidrager med umami og dybde.
Børn og unge blev også fremhævet som en vigtig målgruppe, da tidlig eksponering kan bidrage til at normalisere nye råvarer.
Stabil forsyning og samarbejde
Samtidig blev stabilitet i forsyningskæden fremhævet som en forudsætning for, at tang kan få en større plads i fødevaresystemet. Leverancer skal være stabile, priser forudsigelige, og produktet tilgængeligt året rundt – blandt andet gennem forarbejdning som tørring.
Konferencens samlede konklusion var, at tang rummer et betydeligt potentiale som både sund og bæredygtig fødevare. Men vejen fra bølge til bord kræver fortsat samarbejde mellem forskning, producenter, gastronomi og marked – samt øget fokus på formidling, produktudvikling og uddannelse.
Interesseret i mere?
Food & Bio Cluster Denmark deltog i konferencen i regi af EU-projektet Locality, som arbejder for at styrke lokale værdikæder for tang og andre marine ressourcer samt øge kendskabet til deres potentiale i fremtidens fødevaresystem.
Vil du vide mere om projektet og de aktiviteter, der arbejder for at bringe tang fra bølge til bord?
Michael Støckler
AKTUELT //
Fyn sætter fart på cirkulær innovation i fødevarer
Hvordan kan restprodukter blive til nye produkter og forretningsmuligheder? Det var temaet, da 40 aktører mødtes til konferencen "Innovation i fynske fødevarer" i Faaborg.
Internationalt samarbejde som drivkraft for vækst og innovation
Sammen med Enterprise Europe Network giver klyngen danske virksomheder adgang til internationale markeder, nye muligheder for innovation og veje til grøn omstilling.
Tre grønne iværksætteridéer vinder landsdækkende konkurrence
Tre grønne iværksætteridéer er netop blevet kåret som vindere af Green Leap Challenge. Hver modtager 50.000 kr. og støtte til at udvikle deres bæredygtige løsninger.
Nye tendenser i alternative proteiner: Indsigter fra USA
Forbrugernes krav om rene ingredienser og gennemsigtighed driver udviklingen af alternative proteiner. På Bridge2Food North America hentede innovation manager Heidi Høy ny viden om tendenser, teknologier og forbrugeradfærd. Læs hovedpointerne her.
