Den videnskabelige artikel “Sowing the seeds of change: unveiling farmer types to promote climate-smart agriculture adoption in Europe”, netop publiceret i Journal of Rural Studies, giver ny viden om, hvorfor omstillingen til klimavenligt landbrug ikke går så hurtigt som ønsket og peger samtidig på konkrete løsninger.

Publikationen er udarbejdet af medlemmer af konsortiet i EU-projektet BEATLES og bygger på data fra 603 landmænd i Danmark, Litauen, Holland, Slovenien og Spanien.

Landbruget spiller en central rolle i den grønne omstilling. Klimasmart landbrug (Climate-smart agriculture - CSA) rummer potentialet for en tredobbelt gevinst: Økonomisk robusthed, fødevaresikkerhed og reduktion af klimaaftryk. Alligevel viser både praksis og forskning, at traditionelle politiske virkemidler, ofte baseret på økonomiske incitamenter og standardiserede tiltag, ikke i tilstrækkelig grad har øget implementeringen.

Den grundlæggende udfordring er, at der ikke findes én type “europæisk landmand”.

Landmænd opererer under forskellige økonomiske, sociale og institutionelle vilkår, og deres motivation, handlemuligheder og barrierer varierer markant. Når indsatser ikke tager højde for denne forskellighed, risikerer de at ramme forbi målet.

Ved at kombinere adfærdsmodellen COM-B (Capability, Opportunity, Motivation - Behaviour) med segmenteringsanalyse identificerer forfatterne af publikationen fire gennemgående landmandstyper i Europa:

1. Miljøforkæmperne (21%): Høj motivation, stærke kompetencer og gode rammevilkår. De er frontløbere i den grønne omstilling.
2. De begrænsede (32%): Motiverede og villige, men hæmmet af manglende adgang til markeder, finansiering eller gunstige rammevilkår.
3. De uengagerede (34%): Begrænset motivation og lav psykologisk handlekraft kombineret med svage systemiske incitamenter.
4. Traditionalisterne (13%): Lav motivation, begrænset oplevet handlefrihed og svage muligheder i værdikæden.

Analysen viser, at både individuelle faktorer (som fx viden, erfaring, motivation) og systemiske forhold (som fx markedsadgang, finansieringsmuligheder, regulering, værdikædeforhold) er afgørende for, om landmænd tager klimavenlige løsninger til sig.

Resultaterne understreger en central pointe: Grøn omstilling kræver målrettede løsninger.

Landmænd befinder sig i forskellige situationer med forskellige drivkræfter, barrierer og muligheder. Derfor vil én samlet tilgang sjældent skabe den ønskede effekt. Segmenteringen kan bruges aktivt i arbejdet med udvikling af nye teknologier, design af incitamentsstrukturer, rådgivningsforløb og politiske virkemidler.

Indsigterne giver et konkret, evidensbaseret grundlag for at:

• Udvikle løsninger, der matcher forskellige landmandstypers behov
• Styrke samarbejdet i værdikæden og adressere barrierer
• Målrette kommunikation og kapacitetsopbygning mere effektivt
• Skabe bedre sammenhæng mellem innovation, marked og regulering

Når indsatser designes med forståelse for både motivation, kompetencer og rammevilkår, øges sandsynligheden for reel implementering i praksis. Netop her ligger potentialet for at accelerere den grønne omstilling i landbruget - både nationalt og europæisk.