Biostimulant fra dansk jord

Opskalering af en ny biostimulant til bæredygtig kornproduktion

PROJEKT INFO:

VARIGHED: 
2026-2028
 
FINANSIERING:
Virksomhedsudvikling Danmark
Medfinansieret af Den Europæiske Union

 

PARTNERE:
Nordic microbes 
FermHub Zealand ApS
Teknologisk Institut

UDFORDRING

Landbruget efterspørger bæredygtige alternativer til kemisk gødning

TEKNOLOGI

Biostimulant baseret på en naturlig mikroorganisme fra dansk jord

POTENTIALE

Kan øge afgrødeudbyttet med et lavere miljøaftryk

Projektet udvikler og opskalerer en biostimulant baseret på en dansk jordmikroorganisme, der kan styrke kornproduktion i Nordeuropa med mindre behov for konventionelle input.

Løsningen bygger på en unik mikroorganisme, som Nordic microbes har isoleret fra dansk jord ved hjælp af virksomhedens patenterede MicrobeTRAP™-teknologi.

Mikroorganismen er naturligt tilpasset lokale klima- og jordforhold, hvilket giver et stærkt udgangspunkt for anvendelse i Danmark og andre nordeuropæiske dyrkningssystemer. Indledende markforsøg viser allerede lovende resultater.

Biostimulanter fungerer som biologiske alternativer eller supplementer til konventionelle gødningsløsninger. De udnytter naturlige mekanismer til at understøtte plantevækst og produktivitet uden at belaste miljø og natur på samme måde som traditionelle input.

Projektet fokuserer på at udvikle en effektiv og bæredygtig produktionsproces, der kan sikre kommerciel skalering af biostimulanten. Partnerne vil derfor både optimere produktionen og validere løsningen i industrielle faciliteter.

Målet er at bringe en ny biologisk løsning tættere på markedet og samtidig understøtte en mere ressourceeffektiv og bæredygtig planteproduktion.

PARTNERE:
Tag kontakt for at høre mere om dine støttemuligheder:

Leder du efter støttemuligheder til dit innovationsprojekt?

Projektet er en del af Virksomhedsudvikling Danmark.

Vi åbner løbende nye calls og programmer, der understøtter innovation inden for fødevarer og bioressourcer.

Kathrine Lykke Kirk

Kathrine Lykke Kirk

Head of Research & Innovation Funds

Udforsk vores andreinnovationssamarbejder