Invitation
Vær med til at sætte fokus på grøn omstilling og fødevarer på GRØN-konference
HURTIGT OVERBLIK:
Gratis konference
- Erhvervsakademi Aarhus inviterer til GRØN-konference
- Eftermiddagen byder på fødevarerspor med relevante oplægsholdere
- Konferencen er gratis
Food & Bio Cluster Denmark bakker op om GRØN-konferencen hos Erhvervsakademi Aarhus
Den grønne omstilling kræver handling på tværs af værdikæder – og stærke samarbejder mellem virksomheder, institutioner og videnmiljøer. Derfor bakker Food & Bio Cluster Denmark op om initiativer som GRØN-konferencen, som vores medlem Erhvervsakademi Aarhus inviterer til den 7. maj i Viby.
Konferencen sætter fokus på praksisnære løsninger inden for grøn omstilling og tilbyder blandt andet et spændende fødevarespor om eftermiddagen. Her kan deltagerne høre oplæg fra:
-
Ann Cathrine Lebech Hoe, medejer af Skovmøllens Restauranter
-
Ken Vanhoegaerden, landechef for Too Good To Go
Efterfølgende modererer Sanne Østergaard fra Erhvervsakademi Aarhus en åben samtale om muligheder og udfordringer i arbejdet med bæredygtige fødevarer og reduktion af madspild.
I Food & Bio Cluster Denmark arbejder vi målrettet for at styrke innovation og bæredygtighed i fødevare- og bioressourcebranchen – blandt andet gennem vidensdeling, netværk og støtte til grønne initiativer. Derfor ser vi også GRØN-konferencen som en vigtig anledning til at samle aktører, der vil drive den grønne udvikling fremad.
Konferencen er gratis og åben for alle interesserede.
Se programmet og tilmeld dig her: Konference GRØN – Erhvervsakademi Aarhus
AKTUELT //
Fyn sætter fart på cirkulær innovation i fødevarer
Hvordan kan restprodukter blive til nye produkter og forretningsmuligheder? Det var temaet, da 40 aktører mødtes til konferencen "Innovation i fynske fødevarer" i Faaborg.
Internationalt samarbejde som drivkraft for vækst og innovation
Sammen med Enterprise Europe Network giver klyngen danske virksomheder adgang til internationale markeder, nye muligheder for innovation og veje til grøn omstilling.
Tre grønne iværksætteridéer vinder landsdækkende konkurrence
Tre grønne iværksætteridéer er netop blevet kåret som vindere af Green Leap Challenge. Hver modtager 50.000 kr. og støtte til at udvikle deres bæredygtige løsninger.