Studentermedhjælper

Interesserer du dig for sunde, sikre og velsmagende fødevarer, bioressourcer, grøn omstilling og digitalisering, og har du lyst til at være med til at hjælpe os med at accelerere innovation og bæredygtig udvikling?

Hvis du samtidig er i gang med sidste del af din bacheloruddannelse - eller lige er startet på din kandidatuddannelse, så har du den profil, vi søger til vores hovedkontor i Aarhus, hvor vi fra 15. september har brug for endnu en studentermedhjælper. 

Vi arbejder med viden, netværk, innovationssamarbejde, forretningsudvikling og synlighed inden for fødevarer og bioressourcer. I forbindelse med administration og kommunikation af vores mange aktiviteter, søger vi en struktureret og selvstændig studentermedhjælper.

Vi tilbyder

  • Fleksible arbejdstider, der kan tilpasses efter dine studier.
  • Mulighed for at arbejde selvstændigt med dine opgaver men med adgang til sparring efter behov.
  • Et team af gode kolleger. Vi er en engageret og forskelligartet flok, som fagligt supplerer hinanden og skaber resultaterne som et hold.
  • Ansættelse i et inspirerende miljø med udgangspunkt i Food & Bio Cluster Denmarks hovedkontor i Aarhus.

Nogle af dine primære opgaver

  • Diverse ad hoc-opgaver i forbindelse med vedligeholdelse og opdatering af IT-systemer, kommunikationsplatforme og projektindhold
  • Validering og indtastning af data i vores CRM-system
  • Dataopsamling, registrering og statistik
  • Assistance i forbindelse med udsendelse af eventnyhedsbrev
  • Rapportering og projektdokumentation
  • Hjælpe med afvikling og praktiske opgaver ved events 

Din profil

  • Du er i gang med en uddannelse på bachelorniveau - eller er lige startet på kandidatuddannelsen.
  • Du er struktureret, kan arbejdet selvstændigt og er en holdspiller med godt humør.
  • Er opsøgende, engageret og klar på selv at få ideer til opgaveløsningen.
  • Trives i en hverdag, hvor alle dage er forskellige.
  • Har en positiv omgangstone og prioriterer et godt samarbejde med dine kollegaer.

Yderligere oplysninger

Kontakt Kathrine Vejgaard Stage, Head of Innovation & Partnerships, tlf. 30503625, kvs@foodbiocluster.dk

 

Ansøgningsfrist

Deadline på ansøgning er den 15. august 2025.

Forventet opstartsdato er den 15. september 2025.

Du ansøger om stillingen ved at udfylde vores webform og uploade dine ansøgning samt CV herunder.

Kathrine Vejgaard Stage

Kathrine Vejgaard Stage

Head of Innovation & Partnerships

Om Food & Bio Cluster Denmark

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har udpeget 13 nationale styrkepositioner til at varetage dansk erhvervsfremme, og Food & Bio Cluster Denmark er sat i verden for at varetage klyngefunktionen inden for fødevarer og bioressourcer.

Fødevarer og bioressourcer er en vigtig brik i den grønne omstilling, og Food & Bio Cluster Denmark har som medlemsorganisation en central rolle i at samle store og små virksomheder, forskere og studerende fra hele værdikæden for at skabe innovation og udvikling inden for styrkepositionen.

Via netværksgrupper, seminarer, konferencer og udviklingsprojekter hjælper vi virksomheder til sammen at finde løsninger og nye veje – både nationalt og internationalt. I Food & Bio Cluster Denmark er det medlemmerne, der sætter dagsordenen, og vi har p.t. + 450 medlemmer fordelt over hele landet og i hele værdikæden – herunder omkring 25 internationale medlemmer.