LactoLink har udviklet en proces, som kan forædle permeat. Permeat er den væske, der løber igennem en UF membran, når proteiner filtreres fra f.eks. valle, skyr, græsk yoghurt eller mælk. Størstedelen af permeatet fra mejeriindustrien udnyttes til permeat- eller laktosepulver, og bliver brugt i fødevarer. Der er imidlertid store mængder (355.000 tons om året), der ikke udnyttes, og værdien er så lav, at mejeriet må give det væk. Den proces eller produkt permeatet kommer fra, og størrelsen på mejeriet, har betydning for, om og hvordan permeatet udnyttes. Kun Arla og andre mejerikoncerner udnytter deres permeat, og de udnytter ikke alt deres permeat. Permeat er den største sidestrøm fra mejerierne. Mejerierne regner ikke valle for en sidestrøm, da det er muligt at udvinde de værdifulde valleproteiner med UF membraner.

Permeat indeholder alt laktosen (mælkesukkeret) fra mælken, og LactoLink udnytter laktosen som gæringssubstrat, til at dyrke gær i en fermentering. Fermenteringen er hurtig, robust og omkostningseffektiv. Efter fermentering opkoncentreres gæren og kan tørres til pulver. LactoLink har eget pilotanlæg med en 1800 L fermentor. Gær er sundt, da det indeholder præbiotiske kostfibre, som styrker immunforsvaret og tarmfloraen. Den indeholder desuden proteiner af høj kvalitet. Aarhus Universitet i Foulum har udført forsøg med smågrise, hvor foderet til nogle af grisene indeholdte 2,5 % af LactoLinks gær. Smågrise er meget udsatte, da de skal vende sig til nyt foder og omgivelser, når de bliver taget fra soen, og diarré er meget udbredt. Det giver højere medicinforbrug og dårligere foderudnyttelse. Forsøget i Foulum viste, at de smågrise, der havde gær i foderet, havde mindre diarré. LactoLink vil derfor gerne afprøve gæren i rigtige smågrisebesætninger, som et skridt på vejen til at gøre gærproduktet kommercielt, og har fået støtte fra Biosolutions Zealand.

Helt op til den dansk-tyske grænse ligger gården Pebersmark. På gården bor Kurt og Sarah Asmussen med deres tre børn. Kurt Asmussen er 11. generation på gården, og den har været i familiens eje i flere hundrede år. Kurt er landbrugsuddannet og Sarah har en Ph.D. i husdyrernæring. Udover at drive gården udfører de også fodringsforsøg, bl.a. for Freie Universität Berlin. De er derfor vant til de metoder og registreringer der skal til, for at kunne udføre pålidelige fodringsforsøg.

For at kunne udføre fodringsforsøg skal foderets sammensætning bestemmes. Det er en videnskab, for grisene skal have den rigtige mængde aminosyrer, mineraler, proteinindhold, kulhydrater og energiindhold. Hvis gæren blot tilsættes i foderet til de grise, der skal have gær, vil disse mængder være for forskellige i forhold til de grise, der ikke får gær. Det ved Kim Kofoed fra Vkst i Sorø alt om. Han rådgiver til dagligt griseproducenterne om alt der vedrører grise. Han udarbejdede foderrecepter for landmændene, da Novo i Kalundborg måtte levere overskudsgær fra deres produktion af insulin ud til lokale landmænd, og han kan huske hvor god gæren var.

LactoLink, Asmussen og Kim Kofoed har i samarbejde udført et fodringsforsøg på Pebersmark med 540 smågrise, hvor halvdelen af grisene fik gær i foderet. Resultaterne er gode. Grisene der fik gær i foderet var i gennemsnit bedre på alle parametre der blev målt: Antal syge grise, diarré, tilvækst, foderudnyttelse, og antal døde grise. Resultaterne skal bruges til at planlægge nye fodringsforsøg, for markedet for foder til dyr er ikke nemt. Pris/performance er en vigtig salgsparameter, og landmændene vil have tiltro til at et produkt er godt, før de vil købe det. Råvaren for LactoLinks gær er en sidestrøm der er gratis, og tilgængelig i store mængder. Det er et godt udgangspunkt for det videre arbejde.

Biosolutions Zealand støtter projekter på alle stadier, fra idé til kommercialisering. Dette projekt er et eksempel på en Biosolution, der har vist at den virker, og behøver hjælp til kommercialiseringen. Vejen til at få et produkt på markedet er meget forskellig, og afhænger af mange faktorer. Det er Biosolution Zealands mål, at biosolutions skal spille en større rolle i fremtiden, og vi støtter firmaer i at finde vejen. I dette projekt kan en biosolution betyde, at vi kan udnytte en ressource bedre, og få mere ud af vores landbrug, ved at forædle vores sidestrømme.