Food & Bio Cluster Denmark styrker sin landsdækkende tilstedeværelse
Med etablering af nye klyngekontorer i Slagelse, Vojens og Vejle realiserer Food & Bio Cluster Denmark sit mål om at forankre Danmarks nationale fødevare- og bioressourceklynge i alle dele af landet for at optimere mulighederne for at fremme innovation, vækst og samarbejder inden for fødevarer og bioressourcer lokalt, regionalt og nationalt.
– Vi er udpeget som Danmarks nationale fødevare- og bioressourceklynge, og med de sjællandske kommuners opbakning til at etablere et klyngekontor i Slagelse har vi fået en afgørende del af vores landsdækkende struktur på plads, og vi har realiseret et væsentligt element i klyngens strategi, siger Lars Dalsgaard, formand for Food & Bio Cluster Denmark og Senior Vice President i Arla Foods.
– Med den nye repræsentation, vi nu har etableret på Sjælland, kombineret med åbningen af kontorer i Vojens og Vejle indfrier vi vores ambition om at være let tilgængelige for både nuværende og potentielle medlemmer og for lokale aktører overalt i Danmark. En landsdækkende struktur med stærke samarbejder med kommuner, investorer og private aktører er samtidig afgørende for vores muligheder for at fremme innovation og vækst i hele landet.
Stort potentiale i at være lokalt til stede
Samtidig styrkes muligheder for samarbejder med virksomheder i Syddanmark gennem åbningen af kontor i Vojens og i trekantområdet gennem et samarbejde med Food Innovation House Vejle.
– Det er vores klare mål med etableringen af de nye hubs at bidrage til at skabe nærhed og intensivere både mængden og kvaliteten af innovation med adgang til viden, udviklingsfaciliteter og finansiering af innovation på nationalt niveau, siger direktør Lars Visbech Sørensen, Food & Bio Cluster Denmark.
– Vores mål er at drive øget innovation og vækst gennem styrket konkurrenceevne, eksport og entreprenørskab. Derudover vil vi bidrage til at skabe øget adgang kvalificeret arbejdskraft og sætte ny viden og forskning i arbejde ude i virksomhederne.
Food & Bio Cluster Denmark har med de seneste satsninger i alt otte kontorer geografisk fordelt over hele Danmark med hovedkontor i Agro Food Park, Aarhus og kontorer i København, Aalborg, Viborg, Holstebro, Vojens, Vejle og Slagelse.
Flere nyheder fra Food & Bio Cluster
Fynsk biosolution vil gøre køernes metan til en ressource
Kan metan fra køer blive til en ressource? Fynske GreenCow udvikler en biosolution, der omdanner metan til protein og kan sænke klimaaftrykket fra mælkeproduktion. Gennem BioNetZero skal løsningen nu tættere på markedet.
Danmarks største accelerator er åben for ansøgninger
Har din startup potentiale til at vokse, og er I klar til at tage næste skridt? Danmarks største accelerator har åbent for ansøgninger, men deadline er tæt på: 7. september.
BioPod bringer fødevareproduktionen tættere på forbrugerne
Med afsæt i støtte til flere innovationsforløb har NordicFlexHouse udviklet containerbaserede dyrkningssystemer til lokale fødevarer og testet dem i alt fra restauranter og gartnerier til uddannelsesmiljøer.