Efteråret og vinteren byder på nye muligheder for biosolutions i Danmark

For virksomheder og iværksættere, der arbejder med biosolutions, er efteråret og vinteren fyldt med spændende events om biosolutions rundt omkring i landet. Det er en unik mulighed for at blive klogere på, hvor og hvordan biosolutions kan være en nøgle til mere grøn omstilling og samtidig skabe værdi i din virksomhed.

Foto: I samarbejde med en række partnere og projekter inviterer Food & Bio Cluster Denmark til spændende events om biosolutions. Her kan virksomheder, startups, universiteter og andre aktører dele viden og netværke om biosolutions og tilhørende teknologier (foto: Food & Bio Cluster Denmark)

Biosolutions er for mange et nyt begreb, der stadig er ved at vinde indpas. Det handler kort sagt om at kombinere biologi og naturens egne processer med teknologiske løsninger for at accelerere den grønne omstilling.

Biosolutions er et teknologisk felt med stort potentiale, hvor Danmark allerede er godt på vej til at blive en førende aktør.

Ambitionen er at understøtte hele økosystemet, så nye løsninger ser dagens lys og bidrager til at reducere energiforbruget, optimere anvendelsen af forskellige restprodukter på tværs af sektorer og i øvrigt understøtte omstillingen til mere CO2 -neutrale fødevarer.

Fremtidens grønne løsninger

Danmark har allerede et stærkt fundament i biosolutions, og vi arbejder for at styrke denne position yderligere. Senior Innovation Manager Louise Krogh Johnson fra Food & Bio Cluster Denmark siger:

"Biosolutions er en af de vigtigste byggeklodser i fremtidens grønne løsninger. Med vores kompetencer og en veletableret forskningsbaseret industri har vi mulighed for at bane vejen for helt nye løsninger i den grønne omstilling”.

I samarbejde med en række partnere og projekter inviterer vi derfor til en række events hen over de næste måneder, hvor virksomheder, startups, universiteter og andre aktører kan dele viden og netværke om biosolutions og tilhørende teknologier.

Kommende events om biosolutions

Her er et overblik over de vigtigste events, der ligger lige rundt om hjørnet:

4. oktober 2024

Biosolutions Fyn - Meet&Greet

Her samler vi centrale fynske aktører inden for biosolutions. Bliv inspireret til nye samarbejder og hør, hvordan biosolutions kan skabe værdi i din virksomhed.

28. november 2024

Biosolutions - In a European perspective

Få indsigt i biosolutions på europæisk plan, hvor vi ser nærmere på branchens udvikling og konkrete virksomhedscases fra både Danmark og resten af Europa.

20. januar 2025

International konference om skovbiomasse og biosolutions

Sæt allerede nu kryds i kalenderen til i denne internationale konference, hvor vi sætter spot på de nyeste tendenser inden for skovmasse som bioressource.

Mere information følger. 

Vær med til at drive innovationen fremad

Er du interesseret i at blive en del af dette spirende felt, eller vil du vide mere om, hvordan din virksomhed kan søge støtte gennem Erhvervsfyrtårnet for Biosolutions (medfinansieret af EU og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse)?
 
Kontakt Senior Innovation Manager Louise Krogh Johnson for yderligere information, eller læs mere om mulighederne for din virksomhed herunder.
Louise Krogh Johnson

Louise Krogh Johnson

Senior Innovation Manager