Bliv en del af vores team

Juridisk medarbejder med økonomiske kompetencer søges

Har du solid ekspertise inden for kontraktstyring, juridiske anliggender og økonomistyring af komplekse offentlige og private projekter, så er du måske lige præcis den kollega, vi søger til at arbejde med innovation og grøn omstilling inden for fødevarer og bioressourcer.

I Food & Bio Cluster Denmark (FBCD) oplever vi en stigende strøm af projekter, og vi har derfor brug for en kollega, som kan hjælpe os med at sikre, at vi efterlever de regler og forordninger, der styrer vores offentligt finansierede projekter.

Du kommer til at løse opgaver som:

  • Ansøgningsprocesser og projektimplementering med fokus på nationale regler og offentligt støttede regelsæt, der er med til at finansiere vores projekter
  • Varetagelse af juridiske aspekter på tværs af projekter og øvrige aktiviteter i FBCD
  • Økonomiske afrapporteringer, projektopfølgning og samarbejdsaftaler
  • Udarbejdelse af kontrakter, samarbejds- og managementaftaler mv. som bindeled for alle FBCD’s interessenter
  • Du kommer til at arbejde med både nationale og internationale projektaktiviteter og vil, i arbejdet med fx Strukturfondsprojekter og Horizon Europe programmerne under EU, få rig lejlighed til at udnytte og udvikle dine kompetencer inden for de juridiske aspekter på tværs af vores projekter og øvrige aktiviteter i FBCD.

Klik på knappen herunder og læs mere om jobbet og ansøgningsprocessen. Ansøgninger vurderes løbende.

Kontakt økonomichef Gitte Graversen Hermann på telefon 4063 8551 eller på mail ggr@foodbiocluster.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen. 

Gitte Graversen Hermann

Gitte Graversen Hermann

CFO/Administration

Vi gør gode idéer til grøn forretning

Food & Bio Cluster Denmark er den danske nationale klynge for fødevarer og bioressourcer.

Vi arbejder for at samle hele branchen om at tænke nyt, skabe udvikling og styrke vores allerede stærke position i både ind- og udland.