Danmarks stærke position inden for fødevarer og bioressourcer styrkes
Food & Bio Cluster Denmark er i dag blevet blåstemplet som Danmarks nye nationale klynge med en bevilling fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Med den nye klyngebevilling i hus kan Food & Bio Cluster Denmark nu medvirke til at styrke samarbejde og innovation i den danske fødevare- og bioressourceklynge – bl.a. ved at samle virksomheder, der søger inspiration, netværk og samarbejde, og videninstitutioner i samspil om at skabe fremtidens løsninger på de globale udfordringer, som verden har i forhold til fx klima.
- Med denne bevilling har Food & Bio Cluster Denmark nu mulighed for at cementere Danmarks styrkeposition inden for fødevarer og bioressourcer på globalt plan. Det er en opgave, som vi har set frem til at tage fat på. For at bevare vores stærke position skal vi have viden ud at arbejde i virksomheder på en hurtig og effektiv måde. Grundlaget for dette er, at samarbejdet mellem forskere, virksomheder og offentlige aktører styrkes med innovation på verdensplan for øje, udtaler Lars Dalsgaard, formand for Food & Bio Cluster Denmark og Senior Vice President i Arla Foods.
Udnytte vores internationale brand
Den danske fødevare- og bioressourceklynge har allerede i dag en stærk position, når man måler på innovation og evnen til skabe grøn omstilling. Det er netop blevet dokumenteret i analysen ”Verdens førende tech-regioner” fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber. I analysen måles Danmarks styrkepositioner i et globalt perspektiv op mod verdens 30 førende science & tech-regioner. På kun fire af de 11 områder, som vi i Danmark betragter som styrkepositioner, kan vi måle os mod de andre. Heldigvis er fødevareområdet en af de fire styrkepositioner, hvor Danmark skaber mere innovation end i de 30 stærkeste regioner, der sammenlignes med i rapporten.
I arbejdstøjet
- Med den nye bevilling i hånden står vi godt rustet til at sætte yderligere gang i aktiviteterne for klyngen til gavn for medlemmerne og den samlede branche, udtaler Lars Visbech Sørensen, CEO, Food & Bio Cluster Denmark, og fortsætter:
Yderligere information
Lars Visbech Sørensen, CEO, mobil 4056 7128
Flere nyheder fra Food & Bio Cluster
Looking for the right partners for your Pathways to 2050 project?
The right partners can make the difference between a good idea and a project that creates real impact. A new matchmaking platform makes it easier to find potential partners for the Pathways to 2050 call.
3 steder, du kan møde Food & Bio Cluster Denmark på Food Festival
Når Food Festival løber af stablen i Aarhus, er Food & Bio Cluster Denmark selvfølgelig med. Du kan møde os tre forskellige steder på festivalen, hvor vi sætter fokus på grønne måltider, nye proteiner og innovative løsninger til fremtidens fødevarer.
»EU-midler behøver ikke være en tung proces for SMV’er«
Der er løbende EU-midler at søge for virksomheder, der vil udvikle, teste og skalere nye løsninger. Det fortæller Helle Vedel Friis fra Food & Bio Cluster Denmark, som hver dag hjælper virksomheder med at finde vej til relevante finansieringsmuligheder.