Netværk for Datadrevet Forretning - data og sikkerhed!
Information
- Sted:
- Online
- Sprog:
- Dansk
- Pris:
- Gratis / Free
- Fra:
- 07. oktober 2025 kl. 09:00
- Til:
- 07. oktober 2025 kl. 12:00
I oktober sættes der nationalt spot på digital sikkerhed, og i netværket Datadrevet Forretning følger vi trop med et skarpt fokus på data og sikkerhed. For selv de mest innovative og datadrevne løsninger kræver tillid – og den tillid bygger blandt andet på stærk cybersikkerhed.
På dette netværksmøde dykker vi ned i to helt centrale områder, der kan medvirke til at virksomhederne bliver både mere sikre og konkurrencedygtige.
D-mærket og NIS2
D-mærket er Danmarks officielle mærkningsordning for it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse. Det giver virksomheder en konkret ramme for at dokumentere og kommunikere deres indsats for sikkerhed og ansvarlighed – både internt og eksternt. Samtidig hænger D-mærket tæt sammen med de kommende krav i NIS2-direktivet, hvor virksomhedernes ansvar for cybersikkerhed skærper. På mødet får du indsigt i, hvordan du kan bruge D-mærket som løftestang til at styrke både compliance, kundernes tillid og din virksomheds konkurrenceevne.
RAT – Risk Assessment Tool
Et helt nyudviklet værktøj til risikovurdering. Risikovurderinger er ofte forbundet med komplekse processer og tunge rapporter – men med RAT bliver arbejdet mere praktisk, overskueligt og anvendeligt. Værktøjet hjælper virksomheder med at kortlægge deres it-sikkerhedsrisici, prioritere indsatsen og arbejde systematisk med at forebygge trusler. På mødet får du en introduktion til RAT og konkrete eksempler på, hvordan værktøjet kan skabe værdi i hverdagen.
Agenda:
09.00 | Introduktion og velkomst |
09.15 | D-mærket og NIS2 v/ Mikael Jensen, D-mærket |
10.15 | RAT – Risk Assessment Tool v/ Jørgen Hartig, SecuriOT |
11.15 | Diskussion og videndeling |
11.45 | Næste møde og afslutning |
Netværksgrupper er kun for medlemmer af Food & Bio Cluster Denmark. Er du ikke medlem endnu, men ønsker at se, om netværksgruppen er noget for dig, så kontakt Eva Nautrup på ena@foodbiocluster.dk og hør mere om deltagelse og medlemskab i Food & Bio Cluster Denmark.
Food & Bio Cluster Denmark faciliterer en række fagspecifikke netværksgrupper, hvis formål er vidensdeling og potentielt samarbejde om innovation - læs mere!
