Printet kommunikation

Printet kommunikation er en vigtig del af den visuelle identitet og bidrager til at styrke Food & Bio Cluster Denmarks professionelle profil.

Dette afsnit indeholder retningslinjer for design og opsætning af trykte materialer som visitkort, brevpapir, roll-ups og andre fysiske medier. Ved at følge disse retningslinjer sikrer vi et ensartet og genkendeligt udtryk på tværs af alle trykte platforme.

Visitkort

Food & Bio Cluster Denmarks visitkort produceres i kreditkortformat (85 x 54 mm) og har en fastlagt grafisk udformning og opbygning. 

Visitkortet trykkes i 4+4 (farvetryk på begge sider) på genbrugspapir.

Visitkortet kan bestilles med eller uden portrætbillede. QR-koden linker til LinkedIn-profilen. 

Medarbejdere kan bestille visitkort - se vejledning i Podio under workspacet Intranet og app’en Markedsføring.

Kort til gaver

Til receptionsgaver og lignende fra Food & Bio Cluster Denmark har vi designet et foldet kort, hvor man kan skrive en hilsen, der kan lægges ved gaven. 

Kortet er designet, så det passer sammen med Food & Bio Cluster Denmarks øvrige eksternt rettede tryksager. På den måde er der en tydelig sammenhæng i alt, hvad der sendes ud.

Det trykte kort kan fås på alle Food & Bio Cluster Denmarks lokationer. Er I løbet tør for kort på din lokation, kan I bestille flere hos mer@foodbiocluster.dk.

Brevskabelon

Food & Bio Cluster Denmark anvender en digital A4-brevskabelon, som kan downloades fra Sharepoint under mappen Kommunikation.

Skabelonen er designet i et simpelt layout med logoet placeret i øverste højre hjørne og afsenderinformation i nederste højre hjørne. På den måde kan den bruges til flere formål som fx breve, pressemeddelelser, følgebrev m.v.

Brug skabelonen, når du skal skrive brevdokumenter, hvor Food & Bio Cluster Denmark er afsender. Skabelonen er beregnet til at printe eller vedhæfte en e-mail.

Papirkvalitet

I Food & Bio Cluster Denmark ønsker vi at producere vores tryksager med mindst mulig klimabelastning, printet på fx Circle offset (100% genbrug)

Derfor prioriterer vi så vidt muligt at få produceret vores tryksager på papir, der overholder de gængse miljømærkninger - fx