Digital kommunikation
Digital kommunikation er en central del af vores visuelle identitet og bidrager til en stærk og professionel tilstedeværelse online. Dette afsnit beskriver retningslinjer for design af digitale elementer, der bidrager til at skabe en ensartet visuel profil, og som styrker genkendeligheden og understøtter vores brand på tværs af alle digitale touchpoints.
Dine afsenderoplysninger
Email-signatur
E-mailsignaturen indeholder kontaktoplysninger på afsender samt links til Food & Bio Cluster Denmarks hjemmeside og LinkedIn-profil. Derudover en fast mulighed for at tilmelde sig Food & Bio Cluster Denmarks nyhedsbrev.
Font: Fonten brugt til hilsen, navn, titel og telefonnummer er Aptos med skriftstørrelse 11. Fonten brugt til adresse og på links er Aptos med skriftstørrelse 9.
Fonten til brødtekst i selve emailen er Aptos.
Logoer: E-mailsignaturen må ikke indeholde andre logoer end Food & Bio Cluster Denmarks logo (sekundær logo), EU-logo med finansieringserklæring og ECEI Gold Label fra European Secretariat for Cluster Analysis.
Med portrætfoto
Ønsker du at bruge denne variant, skal du indsætte et billede af dig selv (sort/hvid) i størrelsen 293 x 293 mm (83 x 83 pixels).
Medarbejdere kan hente en template til opsætning af mailsignatur - se vejledning i Podio under workspacet Intranet og app’en Markedsføring.
Uden portrætfoto
Medarbejdere kan hente en template til opsætning af mailsignatur - se vejledning i Podio under workspacet Intranet og app’en Markedsføring.
Online møder
Teams baggrunde
Når medarbejdere holder online møder, kan man benytte sig af en baggrund til Teams.
Medarbejdere kan downloade baggrunde i Podio under workspacet Intranet og app’en Markedsføring.
Professionelle præsentationer med gennemslagskraft
PowerPoint-skabeloner
Food & Bio Clusters designmanual indeholder to PowerPoint-skabeloner, der sikrer et professionelt og sammenhængende visuelt udtryk.
Corporate template:
Denne skabelon er designet til at præsentere klyngens kerneområder og tilbud, og medarbejdere kan mix-og-matche relevante slides ud fra målgruppe og kontekst, som klyngen skal præsenteres i. Den indeholder færdige slides om klyngens baggrund, historie, medlemstilbud, inklubationstilbud samt de projekter, vi deltager i.
Skabelonen er egnet til officielle præsentationer og formelle møder og er tilgængelig for medarbejdere på engelsk og dansk via Podio under workspacet Intranet og app’en Markedsføring.
Basis template:
En fleksibel og enkel skabelon, der følger Food & Bio Clusters farver og designprincipper. Denne skabelon er velegnet til daglig brug og tilpassede præsentationer, hvor der ønskes kreativ frihed inden for rammerne af vores visuelle identitet.
Er tilgængelig for Food & Bio Clusters medarbejdere via Podio under workspacet Intranet og app’en Markedsføring.
Dokumenter
Word template
Den corporate Word-skabelon sikrer en professionel og genkendelig visuel identitet i al skriftlig kommunikation. Skabelonen indeholder Food & Bio Cluster Denmarks logoer, definerede farver og typografier, der afspejler vores brand. Den er egnet til rapporter, breve og andre dokumenter, hvor Food & Bio Cluster Denmark er afsender.
Er tilgængelig for Food & Bio Clusters medarbejdere via Podio under workspacet Intranet og app’en Markedsføring.