Netværksmøde i Faaborg-Midtfyn Fødevarenetværk
Information
- Sted:
- Steensgaard, Steensgaard 7, 5642 Millinge, Danmark
- Sprog:
- Dansk
- Pris:
- Gratis / Free
- Fra:
- 24. november 2026 kl. 14:00
- Til:
- 24. november 2026 kl. 17:00
Når vækst ikke nødvendigvis handler om at blive større.
Denne gang besøger Faaborg-Midtfyn Fødevarenetværk Steensgaard ved Millinge.
Steensgaard kombinerer økologisk landbrug med egen forarbejdning og salg. Landbruget har været drevet økologisk siden 2013 og omfatter i dag ca. 800 hektar samt rødt Angus-kvæg. Egne slagtere står for den videre forarbejdning, hvilket giver virksomheden kontrol over en stor del af værdikæden fra jord til færdigt produkt.
På mødet får vi historien om Steensgaard og deres arbejde med økologisk produktion, herunder erfaringerne med sen omlægning til økologi, efterfulgt af en rundvisning.
Vi bruger samtidig besøget til at stille et centralt spørgsmål for mange mindre og mellemstore fødevarevirksomheder: Er skalering altid målet? Med udgangspunkt i vært Jeppe Skovs erfaringer diskuterer vi, hvorfor fokus på en sund og velfungerende drift nogle gange kan være vigtigere end ambitionen om at blive større.
Program
14.00 | Velkommen og kort netværksrunde
Velkomst ved Faaborg-Midtfyn Kommune og Food & Bio Cluster Denmark plus kort præsentationsrunde.
14.15 | Fra jord til bord på Steensgaard
Jeppe Skov, Steensgaard
Historien om virksomheden, den integrerede værdikæde og arbejdet med økologi, herunder erfaringerne med sen omlægning.
14.45 | Rundvisning på Steensgaard
Vi kommer tættere på produktionen og ser, hvordan landbrug, dyrevelfærd, forarbejdning og salg hænger sammen.
15.30 | Kaffe og netværk
15.45 | Skalering eller styr på forretningen først?
Oplæg og debat med Jeppe Skov og netværkets virksomheder.
Mulige spørgsmål:
Hvornår er skalering den rigtige strategi?
Hvornår risikerer vækst at gøre virksomheden mere kompleks uden at gøre den mere robust?
Hvad skal være på plads i drift, organisation og afsætning, før man skalerer?
Kan større kontrol over værdikæden være et alternativ til volumenbaseret vækst?
Hvilke erfaringer har virksomhederne i netværket selv gjort?
16.20 | Virksomhedsudvikling i praksis: Hvad er den næste flaskehals?
Kort faciliteret virksomhedsdialog. Deltagerne drøfter konkrete barrierer for næste udviklingstrin, fx produktion, kapacitet, arbejdskraft, salg, distribution, investeringer eller samarbejder.
16.50 | Opsamling og tak for 2026
17.00 | Tak for i dag