Kick off for Hvidovre Fødevarefællesskab
Information
- Sted:
- Kantinen hos Scan Global Logistics A/S, Jernholmen 49, 2650 Hvidovre, Danmark
- Sprog:
- Dansk
- Pris:
- Gratis / Free
- Fra:
- 18. juni 2026 kl. 12:15
- Til:
- 18. juni 2026 kl. 16:00
Hvidovre Kommune og Food & Bio Cluster Denmark inviterer alle fødevarevirksomheder i Hvidovre til kick-off på Hvidovre Fødevarefællesskab – et nyt netværk, der samler virksomheder, som arbejder med mad til mennesker i hverdagen, ingredienser til fødevarer samt de mange håndværk, kompetencer og ydelser, der knytter sig til fødevareerhvervet.
Fællesnævneren er enkel og ambitiøs:
Hvordan kan vi som lokale fødevarevirksomheder blive klogere, stærkere og mere bæredygtige – sammen?
Hvidovre rummer et bredt og mangfoldigt fødevareerhverv. Mange af jer står med de samme udfordringer og muligheder, men kender måske endnu ikke hinanden. Hvidovre Fødevarefællesskab er rammen, hvor vi deler erfaringer, finder nye samarbejder og omsætter viden til konkret handling i hverdagen.
Vi inviterer til kick-off den 18. juni:
Vi lægger ud med et tema, der er både aktuelt og forretningskritisk:
Hvordan reducerer man spild af energi, råvarer og vand i sin produktion – uden at gå på kompromis med kvalitet og drift?
Indhold:
Netværk, viden om fødevarevirksomheder i Hvidovre, inspiration og konkrete forslag til løsning af udfordringer.
Program:
12:15 Netværksfrokost i Scan Globals kantine
13:00 Velkomst, baggrund og program
- Fun, respekt og ordentlighed. Velkommen til Scan Global. v/ Morten Jensen, Team Chef for kantinen
- Hvidovre Fødevarefællsskab - kort om formål og baggrund v/Louise Bang-Berthelsen, Erhvervs- og Udviklingskonsulent, Hvidovre Kommune
- Dagen i dag - formål og program v/Heidi Høy, Innovation Manager, Food & Bio Cluster Denmark
13:45 Inspiration og videndeling
Jesper Holmberg – manden bag Jespers Torvekøkken og nu en del af Hvidovre-virksomheden Food & Co (Compass Group) – deler sine erfaringer med at designe og indrette et effektivt og driftssikkert køkken, der minimerer spild af energi, råvarer og vand.
14:15 Konkrete muligheder i Hvidovre Kommune og netværkspause
- Grøn Vækst: Gratis klima- og ESG-regnskab
- Partnerskabet Avedøre Holme
- Erhvervshus Hovedstaden - Virksomhedsprogrammet: Støtte til vækst, udvikling og grøn omstilling
15:00 Workshop
Få nye perspektiver på dine konkrete udfordringer og vær med til at diskutere temaer for kommende netværksmøder.
16:00 Tak for i dag