Netværksmøde i Faaborg-Midtfyn Fødevarenetværk

Information

Sted:
Micro-Greens Danmark & Beyond Coffee, Rudmevej 101, 5750 Ringe, Danmark
Sprog:
Dansk
Pris:
Gratis / Free
Fra:
03. juni 2025 kl. 14:00
Til:
03. juni 2025 kl. 17:00
Netværk for fødevarevirksomheder på Sydfyn. Dagens vært er Micro-Greens Danmark

Faaborg-Midtfyn Kommune og Food & Bio Cluster Denmark har etableret Faaborg-Midtfyn Fødevarenetværk, der har til formål at styrke fødevaresektoren på Sydfyn. Netværket er for fødevareiværksættere og fødevarevirksomheder med det formål at styrke samarbejdet, dele erfaringer og ressourcer for at fremme innovationen, vækst og bæredygtighed. 

Det vil være Alex fra Micro-Green Danmark & Beyond Coffee der vil være vært for dette netværksmøde, hvor vi blandt andet skal se storskalaproduktion af mikrogrønt og svampeproduktion. Vi skal også høre fra to indkøbere af lokale råvarer hvordan vi kan bygge bedre bro mellem lokale og regionale leverandører og professionelle køkkener 

Programmet

14.00-14.15: Registrering, netværk, velkomst og opdatering

14.15-15.00: Velkommen til Micro-Greens – virksomhedspræsentation og rundvisning i produktionshallerne

Micro Greens Danmark producerer friske, bæredygtige mikrogrønt til både private og professionelle køkkener. Virksomheden leverer til over 500 restauranter og kantiner i hele landet. De arbejder med vertikalt landbrug og anvender op til 90 % mindre vand end traditionelt landbrug. Produkterne er pesticidfri og dyrkes efter FN’s verdensmål.

15.00 -15.45: Bæredygtig afsætning: Lokale råvarer i professionelle køkkener – hvordan forløser vi potentialet?

Paneldebat om hvordan kan vi stimulere afsætningen af lokale fødevarer regionalt via professionelle køkkener.

  • Alex Pichardt. Adm. direktør i Micro-Greens og Beyond Coffee, Bestyrelsesmedlem i Plantebranchen samt udlært kok
  • Camilla Have, Teamleder i Faaborg-Midtfyn Kommune med ansvar for drift af kommunens kantiner
  • Martin Høi Riber, Køkkenchef Gl. Avernæs Sinatur Hotel & Konference har igennem de sidste 20 år arbejdet med lokale råvarer, både fra leverandør og aftager. 

15.45-16.15: Workshop – hvilke konkrete tiltag kan styrke lokal og regional afsætning af fødevarer på Sydfyn?

16.15-17.00: Opsamling, netværk og smagsprøver fra Micro Greens og Beyond Coffee. 

Faaborg-Midtfyn Fødevarenetværk er for fødevarevirksomheder på sydfyn.

Netværket mødes 3-4 årligt og vil være for etablerede fødevarevirksomheder og iværksættere fra Sydfyn. Netværket drives af Food & Bio Cluster Denmarks, der med sine 450 fødevareerhvervsmedlemmer er Danmarks største innovationsnetværk for agro- og fødevaresektorerne. Formatet for netværksmøderne vil være nogenlunde fast med et oplæg fra værten, et tema og en workshop/netværksøvelse. Temaerne for hvert møde er værten og medlemmerne selv med til at definere. 

Kontakt

Claus Mortensen

cm@foodbiocluster.dk

+4540304820

Netværksmøde i Faaborg-Midtfyn Fødevarenetværk
Netværksmøde i Faaborg-Midtfyn Fødevarenetværk