Søg midler

Vouchers til opskaleringsforløb af biosolutions på fysiske faciliteter

Har du som SMV eller Startup behov for at kunne demonstrere eller opskalere en løsning inden for biosolutions?

Gennem Biosolutions Zealand II kan du nu søge vouchers, som giver støtte til opskaleringsforløb på fysiske faciliteter i hele Danmark.

Der udbydes hermed vouchere til opskalering/demonstration af en løsning inden for biosolutions under bevillingen Biosolutions Zealand II

Formålet med voucherordningen er at gøre det muligt for SMV’er og startups med en løsning inden for biosolutionsområdet at opskalere og teste løsningen og dermed demonstrere dens potentiale for investorer og aftagere uden selv at skulle foretage store investeringer i egne faciliteter. 

Der kan ydes støtte på op til 250.000 kr. pr. voucher, og ansøgervirksomheden skal selv finansiere et tilsvarende beløb.  

På denne side finder du information om:

Faglig ramme

Definition - Biosolutions

Biosolutions defineres som et forretningsområde, der er baseret på udnyttelse af organiske råvarer og biologiske systemer til udvikling og produktion af enzymer, proteiner, bakterier og andre bioaktive stoffer til forskellige anvendelser.

Det kan være via fermenterings - eller bioraffineringsteknologier eller såkaldt cellulært landbrug (cellular agriculture) som er en kombination af bl.a. bioteknologi, cellebiologi, biomedicin, molekylærbiologi og syntetisk biologi. 

Formålet med voucherordningen er at gøre det muligt for SMV’er og startups med en løsning inden for biosolutionsområdet at opskalere og teste løsningen og dermed demonstrere dens potentiale for investorer og aftagere uden selv at skulle foretage store investeringer i egne faciliteter. 

Opskaleringsvoucherne kan benyttes til at købe adgang til et forløb ved fysiske faciliteter for f.eks. bioraffinering eller/og -fermentering, hvor virksomheden kan teste, videreudvikle og demonstrere/opskalere sin biosolution-løsning målrettet produktion af fødevarer eller fødevareingredienser, foder eller foderingredienser, biologisk medicin eller kosttilskud, biogødning eller biopesticider eller komponenter til f.eks. bioplastik, biobaserede byggematerialer m.m. 

Hent guidelines

Herunder kan du downloade indkaldelsesteksten på både dansk og engelsk med al den information, du har brug for, for at skrive og indsende en ansøgning.

Dokumentet indeholder information om:

  • Krav og rammer for opskaleringsvouchere 
    • Krav til partnerskabet  
    • Forventet varighed og slutdato  
    • Finansiering
    • ​Vurderingskriterier 
  • Informationsforpligtelse og udbetalingstid 
  • Ansøgnings- og bevillingsproces
  • Guidelines til ansøgning 
    • Ansøgervirksomheden 
    • Projektaktiviteter – hvad er støtteberettiget og hvad er ikke? 
    • Særlige regler hvis du er primærproducent eller arbejder med fiskeri og akvakultur 
    • Korrekt udfyldelse og indsendelse af ansøgningsskema 
    • Udfyldelse af Erklæring om De Minimis 
    • Udfyldelse af Erklæring om SMV-status 
    • Markedsafsøgning 

Projekttype- og formål

Opskaleringsvoucherne kan benyttes til at købe adgang til et forløb ved fysiske faciliteter for f.eks. bioraffinering eller/og -fermentering, hvor virksomheden kan teste, videreudvikle og demonstrere/opskalere sin biosolution-løsning målrettet produktion af fødevarer eller fødevareingredienser, foder eller foderingredienser, biologisk medicin eller kosttilskud, biogødning eller biopesticider eller komponenter til f.eks. bioplastik, biobaserede byggematerialer m.m. 

Krav til partnerskabet

Ansøger skal være en SMV/startup med dansk CVR-nummer.  

Voucheren kan benyttes til køb af et test-, udviklings- og opskaleringsforløb på fysiske faciliteter, der tilbyder bioraffinering eller/og -fermentering eller en anden teknologi med relevans for biosolutions. Det er et krav, at faciliteten har et dansk CVR-nummer. 

Hvis voucheren søges med henblik på et forløb ved en konkret facilitet, skal virksomheden foretage en markedsafsøgning, hvor der indhentes tilbud fra minimum to faciliteter, og disse tilbud skal vedlægges ansøgningen, se guidelines. 

Hvis voucheren søges til en opgave, hvortil der ikke er valgt en konkret facilitet, kan virksomheden søge om en voucher med et estimeret budget og efterfølgende få sparring omkring valg af facilitet og markedsafsøgning fra ordningens kontaktpersoner. 

Forventet varighed og slutdato

Der er mulighed for at ansøge løbende. 

Alle vouchere skal kunne afsluttes og afrapporteres senest 30. juni 2026. 

Finansiering

Voucheren kan finansiere 50 % af den samlede udgift til forløbet ved den/de fysiske facilitet(er), dog max 250.000 kr. pr. virksomhed. Resten af udgiften skal afholdes af virksomheden selv. 

Afhængigt af betalingsbetingelser kan ansøgervirksomheden selv skulle lægge det fulde beløb for forløbet ud og skal derfor være opmærksom på, at det kan tage op til et år, før tilskudsbeløbet kan udbetales. 

Støtten i Biosolutions Zealand II går under De minimis-forordningen, dvs. at en bevillingsmodtager må modtage op til €300.000 over en periode på tre regnskabsår (pr 1. januar 2024) inklusive støtten ansøgt fra Biosolutions Zealand. Hvis denne grænse overskrides, kan Kommissionen kræve støtten tilbagebetalt med renter. Der gælder andre grænser for virksomheder inden for primærproduktion og fiskeri/akvakultur – læs mere herom under Guidelines. 

Hent ansøgningsmaterialer:

Ved ansøgning skal du indsende: 

Ansøgningsfrist

Ansøgninger modtages og behandles løbende. 

Vi står klar til at hjælpe dig!